Ny struktur i Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforenings økonomiske ramme reduceres med en tredjedel. Dansk Arbejdsgiverforenings generalforsamling har i dag enstemmigt vedtaget den nye struktur for foreningen, som blev indstillet af bestyrelsen kort før jul.

Den nye struktur, der er et led i DA's strategilægning frem til 2010, betyder, at DA's regionale system udfases ved udgangen af 2005. Den regionale arbejdsmarkedspolitiske interessevaretagelse i f.eks. beskæftigelsesråd vil derefter ske fra DA centralt.

Det er målet for den nye struktur at skabe større integration i både det strategiske og det daglige samvirke mellem DA og medlemsorganisationerne. Samtidig nedsættes DA's økonomiske ramme med en tredjedel fra ca. 120 mio. til ca. 80 mio. kroner om året, og det betyder, at DA frem til udgangen af 2005 skal reducere den samlede medarbejderstab med ca. en tredjedel. Der er i dag 135 medarbejdere i DA. Samtidig med reduktionerne vil der blive indført en forenklet administrativ ledelse.

Også den valgte ledelse bliver væsentligt reduceret. Generalforsamlingen udgår, og den valgte ledelse vil fremover alene bestå af en bestyrelse, hvor alle medlemsorganisationer har sæde, og et forretningsudvalg.
Personale og administration
25. januar 2005
KONTAKT
LÆS MERE
DA Opinion udsendt efter bestyrelsesm­øde 16.12.2004