Vejledning er et vigtigt redskab Af uddannelseschef Mette Ringsted, Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkederne er under konstant forandring. Tidligere kunne hver enkelt investere i blot én uddannelse. Den var holdbar, fordi grundlaget for kvalifikationer og viden ikke ændrede sig.

Både inden for traditionel industri og servicefagene skal løsninger i stigende grad skræddersys til den aktuelle aftager. Det er ikke længere tilstrækkeligt blot at have de grundlæggende faglige færdigheder i orden.

Evnen til at se nye løsninger og evnen til at indgå i samarbejde med andre bliver stadig vigtigere, hvad enten disse andre er magen til en selv eller har deres udgangspunkt i helt andre kulturer. I takt med dette ændres job- og kompetenceprofiler løbende, og uddannelsessystemet tilpasser sig i stigende grad behovet for fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Senest med anbefalinger til udviklingen af det merkantile område inden for erhvervsuddannelserne, eller med de indholdslove, der er på trapperne på voksen- og efteruddannelsesområdet.
Nye krav til vejledningen Denne udvikling stiller nye krav til vejledningen, der skal bidrage til at sikre viden om udviklingen og samtidig understøtte en fornyelse af kvalifikationer og kompetencer.

Vejledningen skal på én og samme gang skabe overblik og understøtte individuelle løsninger.

For grundskolens vedkommende giver Folkeskoleloven mulighed for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering allerede fra 1. klasse, ligesom det er vigtigt at understrege, at formålet er, at den enkelte kan forsørge sig selv ved at enten som selvstændig eller som ansat.

DA ser derfor frem til de klare mål, der skal udarbejdes for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, såvel som de er udarbejdet for andre fag i grundskolen. Vi lægger stor vægt på, at man starter allerede i 1. klasse, så eleverne har en klar baggrund for arbejdet med uddannelsesplan og uddannelsesbog fra 6. klasse. I samarbejde med KL, LO, Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet har vi udarbejdet en pjece med konkrete eksempler på samarbejde mellem skole og erhvervsliv. Pjecen kan findes både på Undervisningsministeriets og på DA's hjemmeside.
To typer vejledning Når vejledningen både skal skabe overblik og være en hjælp til den enkelte, kræver det nye løsninger. DA ønsker, at loven om uddannelses- og erhvervsvejledning på den ene side stiller krav til sektorvejledningen dvs. uddannelsessystemet og arbejdsmarkedssystemet. Mål og formål skal være identiske inden for den enkelte sektor og på tværs af sektorerne, så vi ikke står med 27 forskellige eller flere ordninger for vejledning.

Eleverne i folkeskolen, private grundskoler og efterskoler bør f.eks. kunne forvente samme type vejledning, ligesom elever og studerende på de forskellige ungdomsuddannelser ikke bør mødes med forskellige mål, forskelligt indhold og forskellig tilrettelæggelse af vejledningen - som det sker nu.

På den anden side ønsker DA, at loven stiller krav til uafhængige centre, der kan imødekomme det brede behov for vejledning. Centrene skal skabe overblik og være en hjælp for brugere i overgangssituationer eller være en fortsat hjælp til brugere, der ønsker at udvikle egne kvalifikationer og kompetencer og at udvikle sig på arbejdsmarkedet.
Unge og voksne Behovet for overblik findes både hos de unge, der falder ud af folkeskolen og de unge, der enten ikke begynder på eller aldrig får færdiggjort en kompetencegivende uddannelse. Denne gruppe er på ca. 17 pct. har været konstant gennem en række år. Da hverken Danmark eller andre europæiske lande har råd til at lade knap 1/5 af en ungdomsårgang stå uden formelle erhvervskvalifikationer, er det besluttet som en fælles europæisk målsætning, at andelen af denne gruppe skal halveres inden 2010.

Undervisningsministeriets forslag til tværsektorielle centre var et svar på dette behov. Anbefalingerne fra Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning om tværgående centre - i forbindelse med undersøgelsen om forsøg med tværsektorielle centre - var et andet svar, der også lagde vægt på de voksne beskæftigedes og virksomhedernes behov.

Denne sidste undersøgelse og den netop afsluttede undersøgelse om samordning af de mange ordninger for vejledning peger på, at forskelligheder mellem de enkelte ordninger og forskel i vejledernes uddannelse giver så forskellige målsætninger, at der skal gøres en mere systematisk indsats, hvis vejledningen skal blive effektiv både set fra den enkelte og fra samfundet.

OECD påpegede i sin rapport om den danske vejledning netop behovet hos voksne beskæftigede og virksomheder for at kunne få systematisk information og vejledning om, hvordan forandringer kan omsættes til udviklingsforløb og til livslang læring. Loven om uddannelses- og erhvervsvejledning bør også stille krav til disse centre, så deres formål og funktion er klar. Ellers bliver der blot tale om endnu en ordning ud over de allerede eksisterende ordninger.
Uddannelse af vejledere Endelig bør det være et uomgængeligt krav, at vejlederne får en egentlig fælles uddannelse - med mulighed for at specialisere sig og med mulighed for at uddanne sig videre.

Analysen fra Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning om vejlederuddannelser viste, at der er meget store forskelle inden for de enkelte sektorer. Det har ikke blot betydning for kvaliteten af vejledningen af den enkelte bruger, men har også betydning for samarbejdet på tværs af forskellige typer vejledning. OECD har også fremhævet det i sin rapport om den danske vejledning.

Verden har ændret sig, og vejledningen må ændre sig med den. Det er en stor udfordring for vejledningssystemerne. De skal ajourføres og videreudvikles, så det ikke er overladt til den enkelte vejleder at bære fornyelsen på sine skuldre.
Bragt i: Tandhjulet oktober 2002