Samfundets udvikling hviler på skolevejledningens kvalitet Af uddannelseskonsulent Lise Skanting, Dansk Arbejdsgiverforening Skolevejledning har betydning for den enkeltes liv og for samfundets velfærd. Skolevejledning - som anden vejledning - har dermed en dobbelt funktion. Den enkelte skal hjælpes til at være selvhjulpen, og samfundet skal fortsat udvikle sig til gavn for alle.

Skolevejledningen har udviklet sig til at blive en stærk enhed gennem de seneste 25 år. Opmærksomheden om erhvervs- og uddannelsesvalgets betydning har altid ligget som en forudsætning. Men balancen mellem de to funktioner har ikke altid fungeret optimalt.

Skal vi vejlede til livet eller til erhvervslivet - har været et af de populære udsagn. Det har været underforstået, at folkeskolen hermed ikke skulle levere arbejdskraft til erhvervslivet, fordi det var i modsætning til livets fylde og værdi. Men spørgsmålet er stillet forkert.

At have en funktion i samfundet, at være i stand til at forsørge sig selv - hvad enten det er som ansat eller virksomhedsejer - er centralt for alle. Alternativet er, at man er ubrugeligt smidt væk i et hjørne, hvor livsudsigterne tilsvarende begrænses. At være udelukket fra samfundet, ekskluderet eller marginaliseret kan være konsekvensen.

Den sociale samhørighed, som det kaldes i EU-sprog, eller sammenhængskraften, som det kaldes af Mandag Morgens Kompetenceråd, er vigtig i et samfund, der skal leve af den enkeltes faglige og kreative evner. Vidensøkonomien kalder på, at alle er aktive i et bredt spekter af kvalifikationer og kompetencer. Det fælles grundlag for at kunne være med og forme det vidensøkonomiske samfund skal lægges i folkeskolen.

Derfor er det vigtigt, at skolevejledningen giver eleverne et bredt grundlag for at beslutte uddannelse og erhverv. Men det skal også gennemsyre den daglige undervisning og det daglige liv på skolen. Der er mange eksempler på dette samarbejde, hvor virksomheder og skoler arbejder systematisk sammen. Og der er andre eksempler på, at kommuner og arbejdsmarkedets parter har sat sig sammen for at diskutere den overordnede politik.

Med de målsætninger, undervisningsministeren har sat sammen med sine EU-ministerkolleger om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 pct. en videregående uddannelse, lægges der vægt på, at uddannelse er et vigtigt redskab for at komme på og forblive på arbejdsmarkedet, så Europa kan blive den stærkeste økonomi.

Dermed bliver arbejdsmarkedet og erhvervslivet et vigtigt sted at orientere sig efter. Så meget mere vigtigt fordi den kultur og puls, der findes på arbejdsmarkedet så at sige skal ind med modermælken. Det er vigtigt at være opmærksom på, fordi den hverdag eleverne har i folkeskolen ikke afspejles på arbejdsmarkedet.

I folkeskolen er eleverne organiseret i den samme enhed fra 1. klasse til 9. klasse - til sammenligning skifter beskæftigede arbejdsplads flere gange i livet, og arbejdsopgaverne i det enkelte job skifter også. Det skyldes, at produktionen - hvad enten det er i traditionel forstand eller som vidensproduktion - skræddersyes til den enkelte kunde.

I folkeskolen er megen undervisning delt op i fag, der gennemføres inden for 45 minutter. I erhvervslivet kombineres forskellige fagområder, og opgaveløsning foregår ikke indenfor bestemte minuttal.

I folkeskolen opbygges læringen med progression - hvor et skridt følger logisk efter et andet - så elevernes viden gradvist udvides. I erhvervslivet lærer man med opgaven i et dynamisk mønster, der ikke nødvendigvis følger de logiske regler eller reglerne om progression.

I folkeskolen er der principielt et bestemt pensum, der skal læres. Når det er lært, har man nået et givet niveau. I erhvervslivet er der ikke et bestemt pensum, der skal læres - pensum ændrer sig tværtimod hele tiden. Noget kastes væk, nyt kommer til - det udvides, og det ændres. Og der er ingen facitliste.

Eleverne skal derfor både undervises og vejledes til erhvervslivet, fordi erhvervslivet er en del af selve livet. De skal lære, at det er vigtigt at kunne noget, at kunne bruge det lærte til noget, og at der kan skabes nye resultater, når man arbejder sammen.

Vejledning er et fundament i elevernes forståelse af verden uden for folkeskolen. Uden dette fundament, er det ikke muligt at bygge videre med ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at de seneste krav til vejledningen næsten udelukkende lægger vægt på uddannelsesvalget efter folkeskolen. Perspektivet må være arbejdsmarkedet og den plads, den enkelte vil indtage i erhvervslivet.

Hvis ikke erhvervslivsaspektet indgår, risikerer man at stå med en gruppe unge, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse men derefter er lige så usikre på arbejdsmarkedet. Det kan svare til at udsætte erhvervsvalget med de 3 år, det f.eks. tager at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Det vil også have betydning for den gruppe unge, der falder ud af folkeskolen og falder ud af ungdomsuddannelserne, og som den kommunale ungdomsvejledning er forpligtet til at følge. Denne gruppe skal helst ikke vokse, fordi folkeskolen ikke fik lagt et ordentligt fundament. Indsatsen i folkeskolen skal derfor også medvirke til at forebygge, at et stort antal unge bliver omfattet af ungdomsvejledningen og dermed er i risiko for at blive marginaliseret. Indsatsen skal naturligvis målrettes mod de unge, der virkelig har brug for en hjælpende hånd - ellers risikerer de at blive skubbet ud.

Når man ser på grundskolen, falder det naturligt i øjnene, at kravene om skolevejledning primært falder på folkeskolen. Allerede i dag er det kendt, at elever kommer og går fra folkeskoler til private skoler, og at en del går på efterskole frem for at fortsætte i folkeskolen.

Der er grund til at være bekymret for denne gruppe, fordi der ikke er ensartede krav til vejledning af eleverne. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke sker en vejledning - men er den parallel med folkeskolens, er der sammenhæng, og hvad gør den enkelte kommune for at skabe en fælles profil for vejledningen, så eleverne ikke falder mellem to stole.

Forskellighederne i vejledningen findes hele vejen op gennem uddannelsessystemet, så grundskoleområdet markerer sig ikke på en særlig måde. Men det er en generel bekymring, at mennesker uanset hvilket uddannelsesniveau, der er tale om, ikke har genkendelige og ensartede vilkår for den vejledning, der står til rådighed for dem.

Der er med andre ord rigeligt at tage fat på i de kommende år. Derfor ønskes alt godt for skolevejledningen i fremtiden. Og så selvfølgelig til lykke med jubilæerne.
Bragt i: Tandhjulets jubilæumsnummer august 2001
KONTAKT
Publiceret:
1. november 2002