Frivillighed skal bære det sociale engagement Af formand Niels Fog, Dansk Arbejdsgiverforening Som privat erhvervsdrivende kender jeg værdien af at være en del af det lokale samfund, hvor man tager medansvar.

Hvor man kan se fornuften i at udvikle samarbejdet mellem virksomheden og de offentlige myndighed, fordi man har gensidige interesser i et velfungerende og aktivt erhvervsliv.

Helsingør er i disse dage rammen om en stor konference om virksomhedernes samfundsmæssige engagement også kaldet Corporate Social Responsibility (CSR).

Et tema, der i en årrække har været en væsentligt del af den beskæftigelsesmæssige dagsorden herhjemme, og som nu også har fundet plads på den europæiske scene. Heldigvis.

For det er en væsentlig debat, der bl.a. handler om, hvilke nye udfordringer den enkelte virksomhed står over for og ikke mindst, hvordan man kan drive virksomhed på den mest optimale måde.

Lad det være sagt med det samme: virksomhedernes grundlæggende samfundsmæssige rolle er at producere varer og tjenesteydelser og dermed skabe et sundt fundament for det fællesskab, de er en del af.

Det betyder ikke social uansvarlighed. Tværtimod er en velfungerende økonomi en forudsætning for at kunne eller ville mere end blot helt snævert at drive virksomhed.

Men mange virksomheder kender til irriterende forløb, hvor samarbejdet med offentlige myndigheder ender med bureaukrati og administration, der kvæler det sociale engagement.

Derfor er udgangspunktet for hele diskussionen om CSR virksomhedernes behov. Et engagement, der kun kan finde sted på basis af frivillighed.

Det sidste nævnt, fordi der fra EU-Kommissionens side er en tilbøjelighed til at ville arbejde hen mod ensartethed i de frivillige initiativer i håbet om, at en ensartethed vil forbedre effektiviteten og troværdigheden i virksomhedernes samfundsmæssige engagement.

Men tvungen ensartethed vil kun påføre virksomhederne unødige administrative byrder, og derfor er centralt fastsatte vejledninger ikke en farbar vej.

EU-Kommissionen har oprettet et europæisk forum for CSR, hvor erhvervslivets repræsentanter, lønmodtagerorganisationer, græsrødder m.fl. debatterer den europæiske udvikling på området. En udmærket idé, men formålet med mødestedet må aldrig blive, at der skal udvikles forpligtende EU-retningslinier på området.

Eventuelle regler vil nemlig ødelægge det bærende frivillighedsprincip i CSR.

Socialforskningsinstituttets undersøgelser viser, at mange tusinde personer med nedsat arbejdsevne er ansat på de danske virksomheder - uden at myndighederne har været involveret.

Frivilligt har virksomheden og medarbejderen indgået en aftale om arbejdets tilrettelæggelse i det omfang, det ikke passer til en helt ordinær arbejdstilrettelæggelse.

Dertil kommer flere tusinde i skåne- og fleksjob, der er en mere systematisk og støttet ordning for arbejde på særlige vilkår.

Der er med andre ord overhovedet ikke behov for fælles retningslinier på EU-niveau i forhold til f.eks. sociale regnskabsaflæggelser, mærkningsordninger eller lignende.

For mindre virksomheder vil det være overflødigt og unødigt bureaukratisk. Og for store virksomheder, der opererer globalt, er der risiko for konflikt mellem eventuelle nye EU-normer og andre internationale standarder, der gradvist - og frivilligt - er ved at udvikle sig, og som afspejler virksomhedernes reelle behov herfor.

Tvungne nye ordninger er derfor ikke vejen frem - hverken for EU, virksomhederne eller andre.

EU vil derimod - sammen med arbejdsmarkedets parter - kunne spille en central rolle som formidler af gode erfaringer.

Og fra dansk side vil bidraget ikke mindst bestå i de mange gode erfaringer med frivillige partnerskaber mellem virksomheder, lønmodtagere og offentlige myndigheder.
Bragt i: Børsen, 21. november 2002