Vikararbejde - hvorfor ikke? Af ansættelsesretchef Flemming Dreesen, Dansk Arbejdsgiverforening og ansættelsesretchef Laurits Rønn, Dansk Handel & Service "Daglejere" råber dele af fagbevægelsen efter de lønmodtagere, der f.eks. arbejder for et vikarbureau. Det er tale om en stor misforståelse mener DH&S og DA.

En daglejer er en person, der fra dag til dag sælger sin arbejdskraft, og det burde ikke være hverken odiøst eller mindreværdigt.

Men sådan bliver ordet ofte forstået og brugt af fagbevægelsen, når det handler om vikarer og vikararbejde.

Det kan naturligvis undre, at fagbevægelsen på den måde taler nedsættende om egne medlemmer eller lønmodtagere, de kunne få som medlemmer.

Men mere principielt, så er mange vikarer faktisk dækket af kollektive overenskomster som ansatte i vikarbureauerne - akkurat som det kendes fra store dele af det øvrige arbejdsmarked. Danske vikarer arbejder under ordnede forhold.

Derfor er der i virkelighedens verden ikke tale om de klondykeagtige tilstande, som visse dele af fagbevægelsen gerne vil give indtryk af.

Tendenserne på arbejdsmarkedet bevæger sig i retning af, at lønmodtagere og virksomheder ønsker nye fleksible ansættelsesformer, hvor man ikke arbejder fast på samme arbejdsplads 37 timer om ugen året rundt. Vikararbejde breder sig således også til nye områder, som IT-medarbejdere, sygeplejersker og pædagoger m.v.

Set med fastansattes øjne kan det virke nyt og anderledes, at udskiftningen på arbejdspladsen er stor, fordi nogle vælger at arbejde som vikar.

Men arbejder man for et organiseret vikarbureau, så er man omfattet af de goder, som langt de fleste på overenskomstdækkede arbejdspladser - også har i form af pension, ret til ferie, løn under sygdom o.l.

I de tilfælde, hvor man ikke har det, så kunne det være fordi, man har valgt andre goder eller en betydelig højere løn, hvorefter det er op til den enkelte at vælge, hvad lønnen skal bruges til.

Derfor er der i reglen - og heldigvis for det - langt til sammenligningen med ufaglærte landarbejdere, der hutler sig igennem tilværelsen og allernådigst kan få groft underbetalt arbejde kort tid af gangen.

Forklaringen er blandet andet, at moderne vikararbejde udføres af uddannede lønmodtagere, der meget hurtigt kan udføre det arbejde, som en virksomhed har brug for at få udført i visse perioder. Derfor er vikarer ikke daglejere eller anden rangs medarbejdere set med virksomhedernes øjne.
Bragt i Erhvervsbladet 22. januar 2003