Fritid - et moderne skattely Af adm. direktør Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Når du køber en pakke cigaretter, en øl eller en flaske spiritus, så er en stor del af prisen afgifter til staten ud over momsen.

Afgiften har to grunde. Den ene er, at staten - dvs. os alle sammen - har brug for pengene til at dække udgifter til bl.a. skoler, efterløn og kontanthjælp.

Den anden begrundelse for afgiften er af sundhedspolitisk karakter. Priserne på øl, vin, spiritus og cigaretter skal være høje for at begrænse forbruget, lyder argumentet.

Så simpelt fungerer det ikke, når det gælder arbejde.

Alle er enige om, at samfundet bliver rigere, jo flere der arbejder. Alligevel er systemet ikke skruet sammen på en måde, der tilskynder alle, der kan, til at arbejde eller arbejde mere.

Efterlønsordningen er et eksempel på, hvordan staten bruger penge på at holde danskere væk fra arbejdsmarkedet.

Et andet eksempel på, at det for mange ikke kan svare sig at arbejde, er kontanthjælpsmodtagere: Hvis to på kontanthjælp, der er gift med hinanden, skal have en gevinst på blot 500 kroner om måneden ved, at den ene begynder at arbejde, så skal denne ene have et job til mindst 26.000 kroner om måneden.

Finansministeriet har beregnet, at hver fjerde ledig kun vil tjene fra ingenting til under 1.000 kroner om måneden ved at komme i arbejde. Det er mindre end syv kroner i timen.

LO's Ugebrev A4 har netop offentliggjort en Gallup-undersøgelse, der viser, at omkring halvdelen af alle lønmodtagerne hellere vil have mere fri end mere i løn eller et større arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.

Det er meget uheldigt. Men jeg kan godt forstå, at man hellere vil have skattefri frihed frem for at skulle betale halvdelen eller mere i skat.

På den måde kan man sige, at øget fritid er et moderne skattely, vi alle kan søge til, når de økonomiske incitamenter til at arbejde eller arbejde mere er alt for ringe.

Skal vi bevare det nuværende velfærdsniveau, er det afgørende, at der kommer betydeligt flere i arbejde. Ellers er der simpelthen ikke råd til at fastholde - for slet ikke at tale om at forbedre sundhedssektoren, hjemmeplejen eller andre tilbud, som vi sætter pris på.

I dag skal 100 i arbejde forsørge 90 personer uden for arbejdsstyrken - dvs. medborgere på eksempelvis efterløn, førtidspension eller kontanthjælp. Om få år er der flere uden for arbejdsstyrken ind i den. Det er derfor nu, vi skal skabe forudsætninger for, at det bliver mere attraktivt at være i arbejde og selvforsørgende frem for at være afhængig af passiv offentlig forsørgelse.

Tilbage til alkoholen og tobakken. Staten tjener i år godt 12 milliarder kroner i afgift på vores køb af cigaretter og whisky.

Sådan er det ikke med efterlønsordningen. Her bruger staten 22 milliarder kroner på at få borgerne til at gøre noget, der skader samfundsøkonomien ved, at de trækker sig helt ud af arbejdsmarkedet, længe før de burde.

Lad os nu gøre det attraktivt at arbejde for alle, der kan arbejde. Det vil vi alle have glæde af.
Bragt i: MetroXpress, 26. februar 2003
KONTAKT
Publiceret:
26. februar 2003