Kun 3 ud af 10, der starter i skolepraktik, får job Arbejdsgivernes Elevrefusions (AER's) netop offentliggjorte analyse af beskæftigelsessituationen for erhvervsuddannede viser med al tydelighed, at det er uddannelse i virksomhederne, der først og fremmest sikrer en tilknytning til arbejdsmarkedet. Skolepraktik sætter udbud og efterspørgsel ud af kraft. DA mener:

Erhvervsuddannelser med virksomhedspraktik er fortsat afgørende.

Ligegyldigt hvilken erhvervsuddannelse, man har taget, så svækkes ens chancer på jobmarkedet, jo længere tid man har tilbragt i skolepraktik.

Samtidig er sandsynligheden for ikke at afslutte en uddannelse større, hvis man starter i skolepraktik.

For hver 10, der starter på en erhvervsuddannelse i virksomhedspraktik, gennemfører 7,5 uddannelsen, og 6 kommer i job.

For hver 10, der starter på en erhvervsuddannelse i skolepraktik, gennemfører 6, men kun 3-4 får job - færrest blandt dem, der tager hele uddannelsen i skolepraktik.

Rapporten bekræfter, at skolepraktikordningen sætter de normale efterspørgselsmekanismer ud af kraft. I løbet af perioden er der blevet færre virksomhedsuddannede inden for kontoruddannelsen og beklædningshåndværkeruddannelsen, mens der samtidig er blevet uddannet markant flere i skolepraktik - de to uddannelser tæller over halvdelen af samtlige skolepraktikelever uddannet i 2001, og elever fra disse uddannelser har samtidig en markant lavere beskæftigelsesgrad end andre elever. Dermed bidrager skolepraktikken til at skævvride systemet, så der uddannes elever på områder, hvor der ikke er brug for dem, mens der inden for andre områder mangler elever. Det gavner hverken den enkelte eller virksomhederne.

Fokus må rette sig mod at forny uddannelserne, så de lever op til fremtidens kompetencekrav og i videst muligt omfang sikrer, at udbud og efterspørgsel mødes. Første skridt vil være begrænsninger i skolepraktikordningen samt at udvikle nye korte jobrettede uddannelser.

Kort om analysen:

Analysen viser, at i perioden 1996-2001 er andelen, der er uddannet i skolepraktik, fordoblet - fra 2 pct. til 4 pct. af alle erhvervsuddannede. De skolepraktikuddannede har en gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på 0,5, mens den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for restlæreuddannede er 0,7 og for erhvervsuddannede generelt over 0,8.

Analysen viser ikke noget om, hvad det er for jobs, de erhvervsuddannede får - hverken om det er job på faglært niveau eller inden for det område, de er uddannet til.
Uddannelse
4. marts 2003
KONTAKT
LINKS
AER-rapporten