DA: Aktive tilbud til ældre ledige DA foreslår, at AF dropper ældres fritagelse fra aktivering 49 procent af alle afskedigelser vedrører lønmodtagere over 40 år, selv om de udgør 57 procent af de beskæftigede.

Set i forhold til den samlede beskæftigelse afskediges der relativt flest i aldersgruppen 25-29-årige.

Ældre får nye job i samme omfang som yngre, når de bliver henvist af arbejdsformidlingen.
Chefkonsulent Erik Simonsen siger:

Vores analyser viser, at det er en myte, at ældre medarbejdere er de første, der mister jobbet, hvis en virksomhed må skære ned. Faktisk er risikoen for at miste sit arbejde størst for lønmodtagere under 40 år.

Når ældre bliver henvist til en jobsamtale, så har de nøjagtigt samme chance for at få jobbet som yngre ledige. Derfor er det andre faktorer, der spiller ind.

Eksempelvis fordi de fleste arbejdsformidlinger fritager 58-59-årige for aktivering, hvilket er stærkt utilfredsstillende.

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Storkøbenhavn har pålagt AF at aktivere ældre ledige som øvrige ledige. Sådan burde det være over hele landet.

Derfor ser vi gerne, at man fra politisk hold helt fjerner muligheden for at fritage ældre ledige for aktivering.

Det er nødvendigt, at det danske samfund satser og investerer i aktive tilbud, der bringer ældre ledige ind på arbejdsmarkedet frem for at bruge pengene på passiv forsørgelse.
Ældre og arbejdsmarkedet Dansk Arbejdsgiverforening har for øvrigt oprettet en seniordatabase, hvor man kan finde en lang række analyser og artikler om ældre og arbejdsmarkedet.

Adgangen til databasen er fra forsiden af www.da.dk
Arbejdsmarked
22. april 2003
KONTAKT
Underdirektør
Erik E. Simonsen
33 38 94 13
ees@da.dk
LINKS
Ældre får lige så ofte arbejde som som yngreÆldre på efterløn som 57-årige