StrukturStatistik 2002

  • Detaljeret lønstatistik for året 2002

Denne StatistikNyt sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2002.

Population

Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 565.000 lønmodtagere på DA-området.

Af de 565.000 lønmodtagere udgør voksne 524.000, hvoraf de 226.000 er funktionærer, mens de 298.000 er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende 41.000 lønmodtagere.

Lønfordeling

Fordelingen af de enkelte lønmodtageres fortjeneste er vist i figuren herunder. Det anvendte lønbegreb er fortjeneste ekskl. genetillæg pr. præsteret arbejdstime.

For alle lønmodtagere under ét er den hyppigst forekommende timefortjeneste 160 kr. (8,55 pct. af lønningerne).

Medianlønnen er 174,24 kr. pr. time og den gennemsnitlige timefortjeneste er 191,48 kr.

Halvdelen af lønmodtagerne ligger med timefortjenester mellem 144,07 kr. (nedre kvartil) og 216,93 kr. (øvre kvartil).

Nyheder og særlige forhold

StrukturStatistik 2002 følger samme metode og systematik som tidligere års StrukturStatistik. Der er dog ændringer på tre punkter:

  • datagrundlaget er udvidet
  • definitionen af personalegoder er ændret og
  • der er foretaget ændringer i imputationsprocedurerne (estimation af manglende værdier).

Løndelen personalegoder indeholder ikke længere fri telefon, idet fri telefon blev B-indkomst fra og med 2002.

Danske Slagterier blev i august 2002 medlem af Dansk Industri og indgår derfor i StrukturStatistik 2002, hvorved populationen er udvidet med ca. 17.000 lønmodtagere. Hertil kommer mindre populationsforskydninger i datagrundlaget i forhold til StrukturStatistik 2001.

De ændrede procedurer ved imputation af dels fraværsbetalinger og dels ferie- og søgnehelligdagsbetalinger påvirker lønniveauerne i StrukturStatistik 2002 for visse grupper.

Den ene gruppe er kvindelige fastlønnede funktionærer. Kvindelige funktionærer får typisk fuld løn i de første 14 uger af barselsorloven. Nogle af disse kvinder – andelen kendes ikke – får ligeledes fuld løn i den resterende del af barselsperioden, mens den resterende del overgår til dagpenge (eller delvis betaling fra arbejdsgiver).

For at kunne beregne den gennemsnitlige fortjeneste for disse personer korrekt i statistikken, er det vigtigt, at ovennævnte fraværsdage uden betaling fra arbejdsgiver er indberettet korrekt. En nærmere analyse har imidlertid vist, at indberetningerne er mangelfulde på dette punkt. Det betyder, at de præsterede timer for disse personer overvurderes, hvorved den gennemsnitlige fortjeneste pr. præsteret arbejdstime undervurderes.

Der korrigeres herfor fra og med StrukturStatistik 2002 ved at imputere et gennemsnitligt barselsfravær for kvindelige fastlønnede funktionærer. Konsekvensen af dette er, at niveauet for den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for funktionærer er 0,6 pct. højere end den ville have været uden korrektion.

For arbejdere opstår dette problem ikke grundet en anden indberetningsform.

Der imputeres ikke barselsfravær for mænd, idet udbredelsen af barselsorlov blandt mænd – ud over 14 dage betalt af arbejdsgiveren – er meget beskeden.

Hertil kommer en ændret imputationsprocedure for søgnehelligdagsbetalinger for tidlønnede funktionærer. Ændringen har ingen betydning for niveauet for fortjenesten ekskl. genetillæg, hvorimod gruppens smalfortjeneste (hvor bl.a. ferie- og søgnehelligdagsbetalinger er fratrukket) bliver lidt højere. Tidlønnede funktionærer udgør ca. 2,8 pct. af populationen i StrukturStatistik 2002, hvorfor ændringen er yderst beskeden for gruppen af funktionærer under ét.

Alle stigningstakter i StrukturStatistik 2002 er beregnet således, at de er upåvirkede af de ændrede imputationsprocedurer.

Arbejdsomkostningernes sammensætning

Lønmodtagerne er opdelt i 3 grupper, nemlig

  • almindelige lønmodtagere,
  • ledere og medarbejdere med særligt ansvar og
  • elever og unge under 18 år.

Årsagen hertil er, at lønforholdene er grundlæggende forskellige for de 3 grupper. Arbejdsomkostningernes sammensætning for de tre gennemgående lønmodtagergrupper og for forskellige ansættelsesvilkår er vist i tabellen "Gennemsnit, voksne" i "Læs mere" boksen øverst til højre. Det fremgår af disse gennemsnitstal, at den altovervejende del af virksomhedernes arbejdsomkostninger består af lønmodtagernes fortjeneste.

Virksomhedens arbejdsomkostninger udgør i gennemsnit i alt 202,39 kr. pr. time for alle lønmodtagere under ét. Heraf går 5,80 kr. til øvrige arbejdsomkostninger, mens genetillæg udgør 5,12 kr. Af lønmodtagernes fortjeneste ekskl. genetillæg på 191,48 kr. udgør betalinger i forbindelse med sygefravær mv. 5,69 kr., ferie- og søgnehelligdage 24,80 kr., personalegoder 1,40 kr., mens pensionsbidrag udgør 18,58 kr.

For arbejdere udgør pensionen en lidt mindre andel af smalfortjenesten end for funktionærer. Til gengæld udgør genebetalingerne en større andel af de samlede arbejdsomkostninger for arbejdere end for funktionærer.

En oversigt over arbejdsomkostningernes sammensætning fremgår af pdf-filen Arbejdsomkostningernes sammensætning i "Læs mere" boksen øverst til højre.

Lønudviklingen

Den gennemsnitlige fortjeneste ekskl. genetillæg steg med 4,2 pct. for voksne fra 2001 til 2002, jf. tabellen "Den årlige lønudvikling" i "Læs mere" boksen øverst til højre. Den tilsvarende stigningstakt fra 2000 til 2001 var ligeledes 4,2 pct.

Lønudviklingen i StrukturStatistikken afspejler dels ændringer for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2001 og 2002 (identiske personer) og dels populationsforskydninger, jf. afsnittet nedenfor om metode.

Virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg steg med 4,5 pct. fra 2001 til 2002. Stigningen i arbejdsomkostningerne er således lidt højere end stigningen i fortjenesten. Dette skyldes især en kraftig stigning i præmien til Arbejds- og erhvervssygdomssikring (AES) samt en stigning i betalingen til ATP.

Metode

I beregningerne af lønudviklingen indgår kun voksne lønmodtagere beskæftiget i virksomheder, der har indberettet til statistikken i både 2001 og 2002. Derved undgås tilfældige variationer som følge af ændringer i statistikkens dækningsgrad.

Ændringen i gennemsnitsfortjenesten afspejler dermed dels ændringer i lønnen for den enkelte lønmodtager, som indgår i statistikken i både 2001 og 2002 og dels ændringer i populationens sammensætning ved til- og afgange af lønmodtagere på identiske virksomheder.

Ændringer i populationens sammensætning kan have mange årsager og kan komme til udtryk på mange måder. For eksempel forlader ældre medarbejdere arbejdsmarkedet og unge med kortere erhvervserfaring kommer til. Konjunkturerne, og dermed beskæftigelsen, varierer henover brancher, regioner og arbejdsfunktioner.

Yderligere offentliggørelse

Internetversionen af lønstatistikken, NetStat, forventes at foreligge den 23. maj 2003.

PCStat-udgaven forventes at foreligge den 2. juni 2003.

I bogform foreligger statistikken medio juni 2003. Henvendelse herom kan rettes pr. e-mail til DA-Forlag, eller pr. tlf. 33 38 92 24.

KONTAKT
Publiceret:
15. maj 2003
LÆS MERE
Arbejdsomkost-ningernes sam-mensætningGennemsnit voksneDen årlige lønud-viklingPrintvenlig udgave