DA: Lov om ansættelsesbevis skal ændres Fagbevægelsen bruger loven om ansættelsesbevis til at malke arbejdsgiverne for erstatninger på tvivlsomt grundlag Udsigten til godtgørelse animerer lønmodtagerne og de faglige organisationer til at søge erstatning frem for større klarhed i ansættelsesbeviserne.

Derfor skal loven laves om, mener Dansk Arbejdsgiverforening.
Ansættelsesretchef Flemming Dreesen siger:

Loven om ansættelsesbeviser virker mod sit eget sigte, nemlig at skabe større klarhed over lønmodtagernes løn- og ansættelsesforhold.

Udsigten til en stor godtgørelse får fagbevægelsen til at bruge loven som pressionsmiddel for at skaffe deres medlemmer en skattefri erstatning på 5000 kroner, frem for at medvirke til, at ansættelsesbeviserne bliver klare og brugbare.

Efter gældende lov har lønmodtagerne ingen interesse i at søge eventuelle mangler afklaret. I stedet kan man med fordel vente og siden kræve en godtgørelse.

Desværre har domstolene taget loven til sig og tilkender flittigt lønmodtagerne godtgørelse for mangelfulde ansættelsesbeviser.

Godtgørelsen gives også, hvis man efterfølgende finder, at forhold i ansættelsesforholdet kunne have været beskrevet klarere, selv om ingen reelt har været i tvivl om deres ansættelsesforhold.

Misbruget af loven skal stoppes. I stedet bør man betinge af godtgørelse af, at lønmodtageren forinden har søgt at få eventuelle uklarheder i sit ansættelsesbevis afklaret via dialog med arbejdsgiveren.

Der skal heller ikke gives godtgørelse, hvor der ingen reel tvivl er.
DA vil have loven ændret Efter DA's mening er der god grund til at ændre loven hurtigst muligt. Hvis der overhovedet skal være en godtgørelsesbestemmelse i loven, så skal det præciseres, at godtgørelsen kun udbetales, hvis arbejdsgiveren bevidst har forsøgt at omgå lønmodtagernes rettigheder.

Forhold, der ikke har nogen betydning for ansættelsen, skal ikke fremover udløse en erstatning.

Kun i mere konkrete tilfælde kan en erstatning komme på tale, og den skal i givet fald være på maksimalt 2500 kroner.
Baggrund for DA's forslag: Et EU-direktiv fra 1991 betyder, at alle lønmodtagere, der er ansat i mere end en måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 8 timer, skal have et ansættelsesbevis, hvor løn- og ansættelsesforholdene beskrives.

Ifølge en lovændring fra 2002 så skal arbejdsgiverne oplyse om "alle væsentlige forhold", hvilket imidlertid er umuligt, da der ikke længere findes en udtømmende liste.

Dermed afhænger oplysningspligten og oplysninger af, hvad der anses for væsentligt i det konkrete ansættelsesforhold.

Dansk Arbejdsgiverforening har desuden undersøgt retspraksis i Tyskland, Sverige, England, Holland og Frankrig.

Med undtagelse af Frankrig har man ikke fundet det nødvendigt af fastsætte egentlige sanktioner, og af samme grund har man ingen sager.
Personale og administration
19. maj 2003
KONTAKT
Ansættelsesretschef
Flemming Dreesen
33 38 94 10
fld@da.dk