Dansk Arbejdsgiverforening har den 14. maj 2003 svaret Uddannelsesstyrelsen i sagen om Høring over bekendtgørelser vedrørende folkeskolen Undervisningsministeriet har fremsendt udkast til tre bekendtgørelser vedrørende folkeskolen til høring med høringsfrist d. 19. maj 2003. Bekendtgørelserne omhandler fælles ledelse for flere folkeskoler, undervisningstimetal i folkeskolen og formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af slutmål og trinmål.

Dansk Arbejdsgiverforening finder overordnet, at bekendtgørelserne udmønter lovens bestemmelser på tilfredsstillende måde. DA skal dog pege på, at indholdet i samtlige bekendtgørelser bør vurderes efter nogle år for at fastslå, om bestemmelserne har haft den ønskede effekt, hvorvidt bestemmelserne skal præciseres, og hvorvidt der er behov for at fastlægge yderligere bestemmelser.
Fælles skoleledelse DA hilser muligheden af en fælles skoleledelse for flere folkeskoler velkommen. Det grundlæggende synspunkt er, at en tilpasning af skolestrukturen i kommuner med lav klassekvotient gennem oprettelse af fødeskoler og aftagerskoler kan medvirke til at sikre alle elever et godt og bredt læringsmiljø og en effektiv ressourceudnyttelse. Et samarbejde mellem skolerne ud fra en fælles skoleledelse vil i den sammenhæng være en nødvendig forudsætning for, at eleverne oplever sammenhæng og koordination i undervisningstilbuddene.

DA finder det derfor naturligt, at det af bekendtgørelsen fremgår, at kommunalbestyrelsens beslutning i givet fald skal indeholde en stillingtagen til, hvorvidt der også skal oprettes fælles skolebestyrelser eller ej - og i tilfælde af fælles skolebestyrelser har muligheden for at oprette en uformel dialogkreds på de skoler, der ikke får selvstændig skolebestyrelse. Samtidig skal det støttes, at disse beslutninger samt beslutninger om evt. stedfortræder for lederen, fælles pædagogiske udvalg og fælles elevråd fremgår af kommunens styrelsesvedtægt for det kommunale skolevæsen.
Undervisningstimetal DA er tilfreds med den større fleksibilitet, der gives gennem fastsættelsen af det mindste årlige undervisningstimetal frem for den mindste ugentlige undervisningstid. Samtidig er det tilfredsstillende, at opgørelsen af undervisningstimerne sker i forhold til både fagblokke og skoleforløbet, det vil sige i forhold til humanistiske, praktisk/musiske og naturfag samt for 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Fleksibiliteten understreges endvidere af, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at fastlægge skoledagens længde og præcisere antallet af undervisningstimer.

DA finder endvidere, at denne opgørelse gør det muligt at sammenligne omfanget af undervisning i den danske folkeskole med andre landes folkeskoler og således kunne vurdere, hvor megen undervisning danske elever får i forhold til elever i andre lande. Samtidig giver den foreslåede opdeling i blokke og klasser en mulighed for at udnytte reglerne om holddeling til en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen.
Formålet med undervisningen i fag og obligatoriske emner DA er særdeles tilfreds med bestemmelserne om styrket faglighed. Det er derfor tilfredsstillende, at der opstilles klare slutmål og trinmål for samtlige folkeskoler, og at disse skal udfyldes gennem kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde beskrivelser til lærernes planlægning af undervisningen. Det sikrer en ensartethed i den nationale folkeskole samtidig med, at den enkelte kommunes skolevæsen kan fastlægge, hvordan den vil nå målene. Det giver mulighed for udveksling på tværs af kommuner og er dermed et godt grundlag for løbende udvikling af folkeskolen.

DA skal endvidere pege på, at det obligatoriske emne "Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering" er af stor betydning for folkeskolens forberedelse til uddannelse og arbejde. Det obligatoriske emne skal understøtte, at folkeskolen er grundpillen i det danske uddannelsessystem og derfor er afgørende for Danmarks udvikling som vidensamfund.

DA havde dog gerne set, at folkeskolens fundament for et arbejdsliv blev reflekteret i slutmålene, således at det også er et mål for eleverne at overveje karriereforløb på arbejdsmarkedet og overveje, hvordan man lægger en egentlig karriereplan jf. trinmålet efter 6. klasse. Tilsvarende bør det i trinmålene reflekteres, at der ikke blot skal gives eksempler på ansættelsesformer og -vilkår i offentlige og private virksomheder, men også gives eksempler for vilkårene som selvstændig i trinmålene efter 6. klasse jf. slutmålene.

Endelig bør det både af slutmål og trinmål fremgå, at eleverne skal overveje og undersøge sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedet herunder især betydningen af løbende udvikling af kvalifikationer og kompetencer og elevens egen indsats herfor.
KONTAKT
Publiceret:
19. maj 2003