DA: Mere og bedre uddannelse Endnu engang dokumenterer OECD, at Danmark får for lidt uddannelse for pengene OECD's årlige tilstandsrapport for verdens uddannelsessystemer, Education at a Glance 2003, viser bl.a.:
  • at uddannelsesudgifterne i Danmark er steget fra 7,4 pct. af BNP i 1995 til 8,4 pct. i 2000,
  • at ca. 40 pct. af danske unge opnår en gymnasial uddannelse
  • at ca. 40 pct. en erhvervsfaglig
  • at ca. 28 pct. en videregående uddannelse
  • at i alt opnår ca. to ud tre af danske unge dermed en uddannelse, der giver erhvervskompetence
  • at danske elevers færdigheder i læsning og matematik kun er middelgode
  • at der i et dansk klasseværelse sidder 19 elever, mens der i de øvrige OECD-lande gennemsnitligt sidder 22 i de første skoleår og 24 i de sidste år
  • at danske skoleelever skal undervises 615 timer det første år stigende til 800 timer i de ældste klasser. Gennemsnittet for de øvrige OECD-lande 747 timer stigende til 908
  • at danske gymnasieelever har flere computere til rådighed end eleverne i de andre lande
  • at der udsigt til alvorlig lærermangel i en lang række OECD-lande
Uddannelseskonsulent David Jensen siger:

Vi bruger 8,4 pct. af bruttonationalproduktet på uddannelse. Den massive investering til trods, så er udbyttet utilstrækkeligt.

Blandt de væsentligste årsager til vores høje uddannelsesomkostninger er, at vi i Danmark underviser relativt få elever af gangen og i relativt få timer om året.

Samtidig viser OECD's rapport, at danske unge -fagligt set - ikke er bedre rustet end unge i lande, der investerer væsentligt færre midler i uddannelse.

De høje offentlige uddannelsesinvesteringer betyder bl.a., at uddannelse er gratis for den enkelte og, at støttemulighederne er gode.

Derfor kan det betale sig for den enkelte at blive uddannet på trods af en lav lønspredning.

Det bør derfor give anledning til yderligere overvejelser, når uddannelsesniveauet alligevel er relativt lavt i Danmark.

Selv blandt de 25 til 34-årige har kun godt 2 ud af 3 opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse og heraf har kun 6 pct. en lang videregående uddannelse.

Desværre er der ikke tegn på, at uddannelsesniveauet vil stige.

Dermed vil de unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet ikke være bedre uddannet end de ældre, der forlader arbejdsmarkedet.

DA mener, at rapporten bør give anledning til grundige overvejelser om, hvorvidt vores uddannelsessystem er effektivt nok, når vi har verdens højeste uddannelsesbudget.
Uddannelse
16. september 2003
LINKS
Lærermangel skærper kamp om arbejdskraft