Befolkningen og politikerne må vælge Velfærden kan sikres, hvis danskerne arbejder mere. Gør de ikke det, forsvinder over 270.000 private job, konstaterer ny stor DA-rapport. Den danske befolkning og politikerne står over for et uomgængeligt valg: Hvis ikke befolkningen arbejder mere end i dag, bliver det nødvendigt at øge skatten eller gennemføre store offentlige besparelser.

Det konstaterer DA's ArbejdsMarkedsRapport 2003, der udkommer i dag.

Ifølge rapportens prognoser vil det aktuelle mønster i befolkningens deltagelse på arbejdsmarkedet medføre et kraftigt fald i arbejdsstyrken fremover - et fald, der allerede er begyndt. Frem mod 2040 vil over 270.000 private job i givet fald forsvinde, viser beregningerne.

Ændres udviklingen ikke, udhules det skattegrundlag, som velfærden hviler på - på samme tid, som ½ mill. flere borgere over 60 år vil få udgifterne til efterløn, folkepension og ældreservice til at stige.

Gribes der ind nu, kan ubalancen løses med offentlige besparelser på 30 mia. kr. hvert år frem til 2040. Det svarer fx til ¾ af udgifterne til folkeskolen. Alternativt skal skatten øges svarende til at hæve bundskatten fra 5 til 10 pct. Det er dog næppe en reel mulighed, da det svækker motivet til at arbejde yderligere.

Gribes der ikke ind nu, vil endnu større besparelser eller skattestigninger blive nødvendige senere.

Rapporten dokumenterer med fire valgte eksempler, at det med en effektiv indsats er muligt at forhindre både et fald i arbejdsstyrken og en forværring af de offentlige finanser:
  • Bedre integration
  • Stop for tilgang til efterløn
  • Unge hurtigere gennem uddannelserne
  • Arbejdskraft fra udlandet
De fire områder analyseres som eksempler, fordi de er særlig effektive. Positive effekter kan også opnås med ambitiøse reformer af fx kontanthjælpen, dagpengene og andre forsørgelsesordninger, påpeger rapporten. Direktør i DA, Henrik Bach Mortensen, siger:

Langsigtede forudsigelser kan være usikre, men netop befolkningsprognosen, som rapporten i høj grad hviler på, er blandt de mest sikre, vi har. Vi kan derfor med ret stor sikkerhed konstatere, at arbejdsstyrken og antallet af job vil falde kraftigt, hvis ikke en større del af befolkningen arbejder. Tilsvarende kan det med stor sikkerhed forudsiges, at der bliver flere ældre.

Befolkningen og politikerne må gøre sig klart, at de problemer, arbejdsmarkedet står med, og som tager til i styrke fremover, vedrører os alle og ikke løser sig selv. Jo senere vi handler, desto voldsommere indgreb bliver nødvendige.

I det lys er det meget positivt, at regeringen har sat Velfærdskommissionen til at formulere et langsigtet og analytisk grundlag for politikken.

Forhåbentlig vil både regeringen og kommissionen lytte til det positive budskab, vi har i den nye rapport: Nemlig, at vi ikke behøver at øge skatten eller give afkald på vores nuværende velfærdsniveau, hvis vi med forskellige indsatser får befolkningen til at være mere aktive på arbejdsmarkedet.

Rapporten viser, hvor stor udfordring vi står overfor, men peger også på fire eksempler, der tilsammen kan neutralisere den samfundsmæssige udfordring, at vi får flere ældre og færre i de erhvervsaktive aldre.

I sidste ende er det befolkningen og de ansvarlige politikere, der bør vælge mål og midler i denne debat. Vores eksempler kan gradbøjes eller fravælges, hvis de erstattes af andre indsatser med samme effekt.

En ting står imidlertid fast: Det er uomgængeligt, at vi må vælge. Det er ikke en mulighed at gøre ingenting.
Rapportens kapitler 4 og 5 danner baggrund for en selvstændig publikation "Integration, Kommunerne og Arbejdsmarkedet" med det formål at sætte fokus på den kommunale integrationsindsats. Ligeledes udgives rapportens sammenfatning og et hæfte med Tal og Diagrammer også i separat form. Rapportens kapitel 6 og 7 om "Ældre og arbejdsmarkedet" blev i maj 2003 udgivet som selvstændig rapport.
Arbejdsmarked
6. oktober 2003
KONTAKT
LÆS MERE
Hele rapportenDA Opinion: Stort potentiale for bedre integration