DA advarer mod nyt klageorgan Hverken reelt eller formelt er der brug for nyt klageorgan om diskrimination som foreslået af S Folketinget behandler for tiden to lovforslag, der begge sigter mod forebyggelse af diskrimination.

Regeringen har fremsat et forslag, der sidestiller begrebet tro med race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national, social eller etnisk oprindelse som diskriminationskriterium.

Forslaget skal implementere et EU-direktiv. Dette sker ved at udbygge forskelsbehandlingsloven.

Som en tilføjelse til regeringens forslag foreslår Socialdemokraterne, at der oprettes et nyt klageorgan - Nævnet for Ligebehandling på Arbejdsmarkedet - der skal tage sig af påståede sager efter diskriminationslovgivningen.

Nævnet er ifølge Socialdemokraterne møntet på etniske minoriteter.

Når klagen er afgivet, er det nævnet, der - ifølge Socialdemokraternes forslag - har pligt til at sørge for sagens videre oplysning. Og uanset, hvad nævnet måtte mene, så kan nævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Nævnet kan også behandle sager om kollektive overenskomster, hvis en fagforening ikke vil føre medlemmets sag.
Ansættelsesretschef Flemming Dreesen siger:

Socialdemokraternes forslag om et nyt klagenævn er fuldstændig overflødigt, og ikke engang det EU-direktiv, der ligger til grund for udbygningen af forskelsbehandlingsloven, kræver noget sådant.

Groft sagt ligger det i Socialdemokraternes forslag, at hvis man føler sig diskrimineret, så skal man kunne få nævnet til at behandle sin sag og vurdere, om man skal have godtgørelse.

Et nyt klagenævn kan medføre et hav af sager, fordi nævnet bl.a. skal tage sig af sager, som f.eks. en faglig organisation endda ikke mener er en sag værdig.

Vi kan frygte, at der vil komme en række sager, hvor virksomheder og/eller lønmodtagere risikerer at blive hængt ud for at være diskriminerende på et grundlag, der ikke kan bære en egentlig domstolsbehandling.

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at domstolene og eventuelt det fagretlige system er tilstrækkelige og de rette til at tage sig af sager om diskrimination, så alle får en fair retsbehandling.
Personale og administration
24. oktober 2003
KONTAKT
Ansættelsesretschef
Flemming Dreesen
33 38 94 10
fld@da.dk
LINKS
Regeringens lovforslag - L40Socialdemokrater-nes lovforslag - L37