Hjælp til selvhjælp Af direktør Henrik Bach Mortensen Ny struktur samt større geografisk og faglig mobilitet på erhvervsuddannelserne. Slut med perspektivløs skolepraktik, vurderer Dansk Arbejdsgiverforening

Det er glædeligt, at Folketinget nu tager fat på lovforslag, der indebærer en væsentlig reduktion i brugen af skolepraktik.

Problemet er, at der inden for visse erhvervsuddannelser er en overproduktion af færdiguddannede elever, der ikke passer til arbejdsmarkedets behov. Derfor er det indlysende at begrænse skolepraktikordningen på en række områder, da det er omsonst at uddanne til arbejdsløshed. Undervisningsministerens forslag peger netop i den retning.

Som led i Finanslovsaftalen for 2004 førstebehandles der netop nu en række forslag i Folketinget, der betyder, at elever på en erhvervsuddannelse ikke længere kan komme i skolepraktik, hvis ikke der er udsigt til efterfølgende job.

Enten i form af en kortere erhvervsuddannelse eller ved, at de unge tilbydes en anden erhvervsuddannelse, hvor der er muligheder for siden at få job.

Forslagene medvirker til, at ledige praktikpladser rundt om i landet besættes. Det vil især omfatte en række uddannelser inden for bygge- og anlægsbranchen samt serviceerhvervene.

Det sker, fordi der stilles større krav til elevernes faglige og geografiske mobilitet, så de stimuleres til at søge hen, hvor der er ledige praktikpladser.

Forslagene bygger endvidere på, at erhvervsuddannelse kan trindeles. Det betyder, at virksomhederne får uddannelsesdækket visse nye jobfunktioner. Men det betyder også, at unge, der ellers slet ikke ville få nogen uddannelse, får en uddannelse. Den er kortere end en traditionel erhvervsuddannelse, men de kan siden udbygge uddannelsen.

Sammenholdt med, at grundforløbene bliver mere erhvervsrettede, er der tale om en væsentlig forbedring af erhvervsuddannelserne, som Dansk Arbejdsgiverforening støtter.

Styrken ved erhvervsuddannelserne er bl.a., at de fører til beskæftigelse for de elever, som har været i praktik i en virksomhed. Ca. 90 pct. af de elever, som går i gang med en erhvervsuddannelse, får en praktikplads og bliver faglærte på helt klassisk vis efter 3-4 år.

Men ca. 10 pct. af eleverne får ikke en praktikplads og er siden havnet i skolepraktik, som aldrig rigtig har været anerkendt af virksomhederne og ikke har ført til job.

Det er dette mønster, der forhåbentligt nu ændres ved lov.
Bragt i Dagbladet Børsen 24.11.2003
KONTAKT
Publiceret:
24. november 2003