Store udfordringer for uddannelsespolitikken Uddannelse er en god investering, når der er klar sammenhæng til arbejdsmarkedet De økonomiske Vismænd har i deres nye rapport, der blev offentliggjort 2. december 2003, sat særligt fokus på uddannelsessystemet.

Analyserne viser, at uddannelse bidrager til vækst og fornyelse i produktionen og på arbejdsmarkedet. Men de viser også, at det danske uddannelsessystem står over for en række store udfordringer.

Selvom de danske uddannelsesinvesteringer er blandt de højeste i verden, er uddannelsesniveauet højere i mange andre lande, og flere har lagt an til overhaling.

Herhjemme er der stadig en restgruppe på 30 pct. af en ungdomsårgang, som ikke fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Sabbatår og studieskift giver uddannelsesfrafald og lange gennemførelsestider.

Den danske folkeskole er verdens dyreste, men resultaterne er middelmådige.

Vismændenes analyser lægger op til, at uddannelsessystemet indrettes efter arbejdsmarkedets behov.

Uddannelsespolitikken bør ifølge vismændene bl.a. medvirke til, at
  • de unge vælger uddannelser, der er samfundsmæssigt hensigtsmæssige,
  • de unge får relevant og dækkende information om forventede beskæftigelses- og lønmuligheder,
  • uddannelsesinstitutionerne kontinuerligt forbedrer uddannelserne og sikrer, at nyuddannede har den viden, der efterspørges på arbejdsmarkedet,
  • arbejdsgivere og ansatte i fællesskab sikrer efteruddannelse af arbejdsstyrken.
Den uddannelsespolitiske debat har længe savnet et så sammenhængende udgangspunkt og kan derfor kun blive beriget af de nye analyser. DA's formand, Jørgen Vorsholt, siger:

Formandskabets forslag om øget anvendelse af evalueringer og effektmåling af uddannelsernes kvalitet er fornuftige.

Det er vigtigt, at kvalitet i uddannelserne defineres i forhold til arbejdsmarkedets behov, og det lægger rapporten op til.

Erhvervsuddannelsessystemet er blevet tillagt stadig flere opgaver i forhold til svagere elevgrupper - eksempelvis revalidender. Samtidig stiller erhvervsuddannelserne stadig større krav til eleverne og kan derfor ikke løse hele restgruppeproblemet.

Det er derfor ikke overraskende, at der er opstået visse mis-match problemer. Det overraskende er, at de har fået så stor opmærksomhed. Der er meget større mis-match problemer andre steder i uddannelsessystemet, hvor koblingen til arbejdsmarkedet er langt svagere.

Betydningen af økonomiske incitamenter til både uddannelse og beskæftigelse kan ikke overvurderes.

Det skal kunne betale sig at tage en uddannelse, og det skal kunne betale sig at vælge en uddannelse, der er behov for på arbejdsmarkedet.

VEU-området har været genstand for mange regelændringer de senere år. Uanset hvorledes voksen- og efteruddannelsessystemet skrues sammen, bør både det offentlige, arbejdsgivere og arbejdstagere deltage i finansieringen.

DA mener ikke, at vismændenes forslag til branchevise efteruddannelsesfonde er særlig præcist.

Branchevise fonde sikrer hverken et hensigtsmæssigt uddannelsesomfang, styring eller finansiering.
Uddannelse
2. december 2003
KONTAKT
LINKS
Læs rapporten her