Dansk Arbejdsgiverforening har den 12. februar 2004 svaret Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, i sagen om Ændring af adgangsbekendtgørelsen Under henvisning til Uddannelsesstyrelsens brev af 22. januar 2004 skal Dansk Arbejdsgiverforening (DA) hermed afgive sit høringssvar.

DA finder det meget positivt, at ændringen medfører, at der fra sommeroptagelse 2006 ydes en bonusforhøjelse af karaktergennemsnittet til brug for beregning af optagelsesrækkefølgen på adgangsbegrænsede uddannelser. Dermed gives eleverne et incitament til at vælge ekstra fag på A-niveau/højt niveau, hvilket set i sammenhæng med reformen af de gymnasiale uddannelser vil kunne bidrage yderligere til at øge elevernes studiekompetence.

DA kan endvidere tilslutte sig, at fag, som er adgangskrav til de enkelte uddannelser, skal være bestået med karakteren 6 fra sommeroptagelsen 2006.
KONTAKT
Publiceret:
17. februar 2004