Folketinget i strid
med EU med krav om dansk
I EU er principperne om den frie etableringsret, udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraftens frie bevægelighed over landgrænserne og ikke-forskelsbehandling grundlæggende friheder for virksomheder og borgere. Principperne medfører, at der er begrænsninger i de krav, som EU-lande direkte og indirekte kan opstille for udenlandske virksomheder og borgere, herunder sprogkrav.

Et ændringsforslag stillet af Socialdemokraterne, der opnåede flertal ved Folketingets 2. behandling fastslår, at det materiale omkring vilkårene for aktieoptioner m.v., som lønmodtageren præsenteres for, skal være på dansk. Forslaget vedrører en lov om aktieoptioner, som regeringen har fremsat (L 150). Socialdemokraternes ændringsforslag medfører formentlig også, at hele ansættelseskontrakten i øvrigt skal foreligge på dansk. Dansk-kravet gælder uanset om der er tale om f.eks. en englænder, der er ansat i en engelsk virksomhed i Danmark eller for en virksomhed, som har engelsk som koncernsprog.

Forslaget skal til endelig og sidste behandling den 27. april 2004 og vedtages med dansk-kravet, hvis der ikke opnås flertal for et nyt ændringsforslag.
Ansættelsesretschef Flemming Dreesen udtaler:

Folketinget er på vej til at bryde nogle af EU's mest fundamentale principper med krav om, at dokumenterne i ansættelsen skal foreligge på dansk, hvis man vedtager lovforslaget, som den ser ud efter 2. behandlingen. Sprogkrav til dokumenter og kontrakter efter Socialdemokraternes vedtagne ændringsforslag, opfylder efter DA's vurdering ikke krav til saglighed og rimelighed i forhold i de rammer, der i EU-retten er opstillet for sprogkrav.

Dansk-kravet strider efter DA's opfattelse mod traktatens kapitel 2 om etableringsretten og tjenesteydelser, som også omfatter sprogkrav. Udenlandske virksomheder og borgere påtvinges forpligtigelser til oversættelser og kendskab til et fremmedsprog, der ikke gælder danske virksomheder og lønmodtagere. Der kan efter EU-retten kun stilles krav til udenlandske statsborgere og virksomheder, der vil operere i andre lande om f.eks. sprogkrav, som er relevante, saglige og rimelige. Sprog har nemlig været brugt af lande, som en metode til direkte eller indirekte at holde udlændinge ude fra markedet. En forordning fra 1968 om arbejdskraftens fri bevægelighed sætter også grænser for sprogkrav til udenlandske lønmodtagere. Disse må kun være nødvendige af hensyn til "den tilbudte stillings beskaffenhed."

Oversættelser er ikke alene en administrativ byrde. I mange situationer vil det slet ikke bibringe afklaring af rettigheder. I mange situationer giver det ikke mening, at dokumenter i ansættelsen, herunder ansættelseskontrakter nu skal oversættes til dansk. Snarere tværtimod vil virksomheden og lønmodtageren risikere en ringere retsstilling, da de nu tvinges at forholde sig til et sprog, de ikke behersker. Juridiske tvivl vil opstå, fordi der nu foreligger 2 dokumenter i stedet for eet, og hvilken gælder så? Kravet om dokumenter på dansk vil derfor stille udlændingene dårligere. Det vil være en meget farlig glidebane for udviklingen af EU, hvis alle EU-lande generelt opstillede sprogkrav for at kunne være på deres område.
Personale og administration
23. april 2004
KONTAKT
Ansættelsesretschef
Flemming Dreesen
33 38 94 10
fld@da.dk
LINKS
Forslag til lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier mv. i ansættelsesforho-ld