Ansættelsesbeviser - Positivt forslag om lavere godtgørelse DA støtter beskæftigelsesministerens forslag om nedsættelse af godtgørelsesniveauet for ansættelsesbeviser. Ministeren har sendt et konkret forslag til høring hos arbejdsmarkedets parter.

Det foreslås at ændre godtgørelsesrammen på 26 uger til 13 uger på grund af skattefriheden.

Ministeren foreslår også, at det ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse i langt højere grad, end tilfældet er i dag, bliver muligt at tage hensyn til, om der er tale om væsentlige eller uvæsentlige mangler i ansættelsesbeviset. På den baggrund foreslås det at fastsætte en maksimumsgodtgørelse på 1.000 kr., hvis manglen er undskyldelig og i øvrigt ikke har haft konkret betydning for lønmodtageren. Sager, der rejses på baggrund af formelle, ubetydelige eller undskyldelige fejl, bør fremover alene kunne resultere i en mindre godtgørelse.

Anvendelsen af loven om ansættelsesbeviser har i de senere år haft et alarmerende forløb.

En lovændring i 2002 betød, at det er blevet vanskeligere for virksomhederne at opfylde loven, da loven ikke længere indeholder en udtømmende opremsning.

Godtgørelsen kan i dag udgøre hele 26 ugers løn. Domstolene har fastlagt en praksis, hvorefter lønmodtageren som hovedregel får 10.000 kr., hvis manglen har haft betydning, og 5.000 kr. i godtgørelse, hvis manglen ikke har haft betydning for lønmodtageren. Godtgørelsen er skattefri for lønmodtageren.
Ansættelsesretschef Flemming Dreesen siger:

DA kan naturligvis støtte et forslag om nedsættelsen af godtgørelsesniveauet. Det gælder både en generel nedsættelse af maksimummet fra 26 uger til 13 uger samt forslaget om en maksimalgodtgørelse på 1.000 kr., hvor der f.eks. er tale om undskyldelige fejl samt i øvrigt, at domstolene skal se på, om manglen har haft konkret betydning for lønmodtageren. Det er klart, at arbejdsgiverne gerne havde set, at niveauet blev endnu lavere, således at godtgørelsen svarer til den risiko, som lønmodtageren har været udsat for.

Det skal dog sikres, at reglerne træder i kraft, således at der ikke kan hamstres gamle krav.

Loven og muligheden for godtgørelse anvendes efter DA's opfattelse af lønmodtagersiden til at kræve godtgørelse i så mange sager, at man må karakterisere anvendelsen som et misbrug og en belastning af domstolssystemet og det fagretlige system. Det må vurderes at være udsigten til en nem og stor godtgørelse, der må anses for at være drivkraften. Lønmodtageren må i dag reelt siges at kunne se sin fordel i at søge godtgørelsen frem for afklaring af et forhold i ansættelsesbeviset.

Godtgørelsen står i mange tilfælde i misforhold til "forseelsen", navnlig i de tilfælde, hvor lønmodtager i øvrigt får sine rettigheder f.eks. efter funktionærloven eller ferieloven, hvor disse er ufravigelige. Dansk lovgivning og praksis på det felt er langt skrappere end i andre EU-lande.

Godtgørelsesniveauet er stadig på arbejdsgivernes "observationsliste".
Personale og administration
12. maj 2004
KONTAKT
Ansættelsesretschef
Flemming Dreesen
33 38 94 10
fld@da.dk