Efterlønsrapport undervurderer problem Ny rapport undervurderer konsekvenser af efterløn. Det er ikke ansvarligt at lade som om problemerne løser sig selv, mener DA. A-kassernes Samvirke har i dag offentliggjort rapporten "Efterlønnen - myter og realiteter".

Samvirke mener, at det realistiske fremtidsperspektiv for efterlønnen er, at væsentligt færre fremover vil benytte ordningen. I 2020 skønner Samvirke, at der vil være 115.000 på efterløn mod 185.000 i dag.

Samvirke peger særligt på tre faktorer, der skulle resultere i denne udvikling:
  • Folkepensionsalderen bliver sat ned til 65 år,
  • Uddannelsesniveauet vil stige - og højtuddannede bruger efterlønnen mindre,
  • De voksende pensionsformuer vil medføre voksende fradrag i efterlønnen.
Samvirke har ret i, at antallet af efterlønsmodtagere vil falde, fordi folkepensionsalderen er sat ned - og man derfor kun få efterløn i færre år. For statsfinanserne vil det have en positiv effekt, da folkepensionen er lavere end efterlønnen, men for arbejdsstyrken vil det have en svagt negativ effekt, fordi endnu flere sandsynligvis vil forlade arbejdsmarkedet før 67 år.

Det er til dels også rigtigt, at andelen af danskere med en kompetencegivende uddannelse vil stige, men kun indtil 2015, hvor danskernes uddannelsesniveau vil stagnere. Stigningen vil kunne give et bidrag til arbejdsstyrken på ca. 20.000 personer, men det vil ikke have nogen nævneværdig betydning for brugen af efterlønnen. DA's analyser viser, at den største effekt vil være færre modtagere af førtidspension, mens antallet af efterlønsmodtagere kun sænkes med 3.000 på grund af det højere uddannelsesniveau.

Ligeledes er det optimistisk at tro, at lønmodtagernes voksende pensionsformuer inden for en overskuelig fremtid vil medføre så store fradrag i efterlønnen, at ordningen vil blive benyttet mindre. Samvirkes rapport viser selv, at to ud tre efterlønsmodtagere kommer fra et LO-forbund. Og de timelønnede medarbejdere i LO-organisationerne begyndte først i 1993 at indbetale til arbejdsmarkedspensioner, og i starten var indbetalingerne forholdsvis små. Først i 2033 vil den første person med en arbejdsmarkedspension på DA/LO-området have indbetalt i 40 år. Det forhold synes Samvirke at have overset i deres rapport.

Samvirkes "realistiske scenario" for efterlønnen ser også bort fra den stigende levealder og danskernes stigende interesse for mere fritid, der tværtimod kan øge udfordringen for arbejdsstyrke og offentlige finanser endnu mere.
Chefkonsulent i DA, Erik Simonsen, siger:

Hensigten med rapporten er ifølge Samvirke et ønske om at drøfte efterlønnen på et sagligt og veldokumenteret grundlag. Ønsket er prisværdigt, men det lykkes dårligt, når Samvirke ser bort fra helt afgørende forhold - og fylder op med postulater, hvor analyserne ikke slår til.

I det omfang efterlønnen er et problem for arbejdsstyrken, så løser det sig selv, synes Samvirke at mene. Det havde været et mere konstruktivt bidrag til velfærdssamfundets udvikling, hvis Samvirke i stedet bidrog til at drøfte, hvordan tilbagetrækningsalderen kan øges, så vi kan prøve at undgå, at færre skal forsørge flere.

Kombinationen af flere ældre i befolkningen og færre i den erhvervsaktive alder er en af det danske samfunds største udfordringer. Det er ikke ansvarligt at lade som om problemerne løser sig selv. Det er brug for vilje og mod til at handle og forandre. Det synes a-kassernes Samvirke ikke at besidde.
Arbejdsmarked
17. maj 2004
KONTAKT
Underdirektør
Erik E. Simonsen
33 38 94 13
ees@da.dk
LINKS
Rapporten