Indvandrere er velkomne på virksomhederne Af Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Mærkværdigvis vil Politiken med sin leder 3. juni gerne fastholde et billede af, at det knap betaler sig for indvandrere af 1. eller 2. generation at søge om en praktikplads hos en privat virksomhed. Det gavner ikke integrationen at bidrage til den myte, ligesom det er forkert at tro, at man løser indvandreres uddannelsesproblemer ved at slække på faglige krav eller isolere dem på uvirkelige skolepraktikordninger.

Mange indvandrere gennemfører en dansk uddannelse, og de klarer sig stort set lige så godt på det danske arbejdsmarked som andre. Det bevidner i al sin enkelhed, at indvandrere lige som andre velkvalificerede er mere end velkomne på danske arbejdspladser. Den store vækst i beskæftigelsen for indvandrere viser det samme, uden at Politiken lader sig mærke af det.

Det er imidlertid meget forkert at tro, at landets virksomheder kan - eller skal - rette op på, at alt for mange af dansk og anden oprindelse forlader folkeskolen med så ringe personlige og faglige kompetencer, at de dårligt kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det triste faktum er netop igen blevet påpeget i den nye rapport fra regeringens tænketank om integration.

Derfor er det også forkert af Politiken at tro, at det var "iskold kynisme", der lå bag, da et handlekraftigt folketingsflertal inklusive de Radikale for nylig vedtog at øge fleksibiliteten i erhvervsuddannelserne og samtidig begrænse antallet af elever i skolepraktik. Det ville have været mere kynisk at lade være.

I de seneste år har netop skolepraktikken fastholdt alt for mange i uddannelser uden store beskæftigelseschancer, mens der på andre områder har stået ledige praktikpladser ubenyttet hen. Det kan hverken elever eller virksomheder være tjent med, og de første måneder med det nye system tyder på, at der allerede er skabt flere ordinære praktikpladser, mens færre er henvist til skolepraktik. I øvrigt er de boglige krav til elever i skolepraktik præcis de samme som til alle andre elever.

Det er rigtigt, at nogle kan have fordel af at starte deres uddannelse direkte på en virksomhed - kald det mesterlære eller ej - og mulighederne for det er blevet endnu bedre med den nye reform. Samtidig er der oprettet korte erhvervsuddannelser og afstigningstrin, der gør det muligt at få papir på sin erhvervskompetence uden at sidde på skolebænken i årevis.

De kommende år vil et stort antal indvandrere og efterkommere skulle finde deres plads på det danske arbejdsmarked. Og der er brug for dem. Derfor er der også kun al mulig grund til at tage de aktuelle frafaldsproblemer alvorligt og bekæmpe myten om, at uddannelse ikke betaler sig for indvandrere. Det er imidlertid en illusion at tro, at fx mesterlære-lignende ordninger i sig selv befrier de pågældende elever fra nutidens krav på arbejdsmarkedet.
Bragt i Politiken Debat den 8. juni 2004 i redigeret form
KONTAKT
Publiceret:
8. juni 2004