Intetsigende tal om langtidsledige Det er højst usikkert, om der reelt er blevet flere langtidsledige. De tal, der omtales i dag, kan ikke vise det, påpeger DA Flere medier viderebringer i dag tal fra A-kassernes Samvirke om, at der er blevet 50 pct. flere langtidsledige de seneste tre år.

De tal, der ligger til grund for konklusionen, er imidlertid meget ufuldstændige og kan ikke vise, om der er blevet flere langtidsledige.

Historien bygger alene på de almindelige ledighedstal, der ikke medregner alle de arbejdsløse, der er i aktivering - selv om netop langtidsledige meget ofte er i aktivering. En troværdig vurdering af den reelle udvikling må derfor se på både ledige og aktiverede.

Det brede forlig i Folketinget om "Flere i arbejde" har ændret på reglerne for aktivering for at gøre op med den såkaldte "meningsløse aktivering". De seneste år har det betydet, at færre er blevet aktiveret - og flere i stedet står registreret som ledige.

Kigger man - som A-kassernes Samvirke - kun på udviklingen i antallet af ledige, viser tallene derfor en stigning, der helt eller delvist skyldes, at færre bliver aktiveret. Om der også er en reel stigning i antallet af langtidsledige kan ikke afgøres på det grundlag. Og ingen har endnu præsenteret det rigtige tal.
Chefkonsulent i DA, Erik Simonsen, siger:

"Det nye tal fra A-kassernes samvirke er intetsigende og bør ikke få nogen til at ændre de regler for aktivering, der blev aftalt i forliget "Flere i arbejde", som et bredt forlig i Folketinget står bag.

Målet med forliget var at få mere fokus på kvaliteten i aktiveringsindsatsen, og det er uforståeligt, at A-kassernes Samvirke taler blindt om at øge omfanget af aktivering - uden at diskutere, hvad der kommer ud af alle anstrengelserne.

Det hævdes også af A-kassernes Samvirke, at særligt 55-59-årige har oplevet en stigning i langtidsledigheden. Det kan tallene heller ikke vise, men det skal nok være rigtigt, at den aldersgruppe er særligt ramt af langtidsledighed.

Vi ved jo samtidig, at over 6.000 personer på 55-59 år er omfattet af de særregler, der gør det muligt at få dagpenge i op til 9 år. Og vi ved, at lange perioder på offentlig forsørgelse reducerer mulighederne for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. I det lys er det ikke overraskende, at 55-59-årige er særligt ramt af langtidsledighed".
Arbejdsmarked
20. september 2004
KONTAKT
Underdirektør
Erik E. Simonsen
33 38 94 13
ees@da.dk