Danmark dårligere til integration end Tyskland For ringe incitamenter til at tage arbejde, mener DA. Rockwoolfondens Forskningsenhed offentliggør i dag sammen med det tyske institut for beskæftigelsesstudier to aktuelle studier om integration i Danmark og Tyskland.

De to landes lovgivning ligner hinanden. Der er begrænset adgang til landene og til at tage beskæftigelse som tredjelandsborger. Danmark skiller sig dog ud ved at have haft en mere liberal indvandringspolitik i f.t. de nordiske lande og asylsøgere. Asylsøgere er generelt dårligere uddannede, har lavere erhvervserfaring m.v. end andre indvandrere.

Forskellen kommer bl.a. til udtryk i en dårligere integration af indvandrere i Danmark. Rapporten sammenligner indvandrere fra ikke-vestlige lande såsom Jugoslavien, Iran, Libanon, Pakistan, Polen, Somalia, Tyrkiet og Vietnam. I Tyskland er 54 pct. af disse indvandrere i job mod 46 pct. i Danmark.

Forfatterne fremhæver bl.a.:
  • At de økonomiske incitamenter til at arbejde i Danmark er lave: I Tyskland har 18 pct. af indvandrerne mindre end 100 Euro ud af at arbejde - i Danmark hele 35-41 pct. I Danmark udgør ydelsen under ledighed en stor del af den løn, man får som lavtlønnet. I Tyskland modtager lavtlønnede relativt mindre under ledighed.
  • At 60 pct. af indvandrerne står til rådighed for arbejdsmarkedet i Tyskland - mod 51 pct. i Danmark (2002).
  • At den høje mindsteløn kan være en barriere for at få job. Indvandrere i job tjener mere i Danmark end i Tyskland.
  • At indvandrere fra vestlige lande giver overskud på de offentlige finanser, mens indvandrere fra ikke-vestlige lande giver underskud.
Arbejdskraftchef i DA, Tina Voldby, siger:

"Rapporten viser, at indvandrere i Danmark står for lidt til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig har de for få incitamenter til at arbejde. Det understreger fornuften i at indføre en lavere introduktionsydelse til nytilkomne indvandrere. Og at der er særdeles gode grunde til at fastholde den.

Introduktionsydelse er kun for de nytilkomne indvandrere. Men det er incitamentsproblemerne ikke. Mange - danskere såvel som indvandrere - savner et klart økonomisk motiv til at arbejde.

I modsætning til forfatterne af analysen mener DA ikke, at den relativt høje mindsteløn i Danmark er et problem i sig selv. Det skyldes, at der med integrationsaftalen er mulighed for, at virksomheder kun betaler for det, de får, når de ansætter indvandrere. Det vil sige den tid, hvor de pågældende faktisk udfører arbejde på virksomheden, mens myndighederne betaler for den nødvendige faglige og sproglige opkvalificering ved siden af.

Men det er klart, at de offentlige ydelser lægger et indirekte pres opad på mindstelønnen ved at hæve tærskelen for, hvornår det kan betale sig at arbejde. Og det er et reelt problem, som bør få en central plads i reformen af velfærdssamfundet. Forhåbentlig når det budskab frem til både Velfærdskommissionen og regeringen".
Arbejdsmarked
4. oktober 2004
KONTAKT