Godt at få anerkendt kompetencer Regeringens ønske om papir på uformelle kompetencer er positivt, mener DA. Regeringen har i dag fremlagt en redegørelse om "Anerkendelse af realkompetence". Redegørelsen er et oplæg til i højere grad at anerkende kvalifikationer opnået på arbejdspladsen, som man i dag ikke har papir på. Uddannelseschef i DA, Mette Ringsted, siger: Regeringens nye udspil om øget anerkendelse af kompetencer er særdeles fornuftigt. Der er et klart perspektiv i at gøre det nemmere at få anerkendt de kompetencer, som man opbygger gennem sit daglige arbejde.

Det kan være med til at gøre efteruddannelsen mere målrettet og effektiv, så ressourcerne til voksen- og efteruddannelse bliver brugt bedst muligt.

Kompetencebeviser, der dokumenterer, hvad den enkelte kan, vil være et fint supplement til formelle uddannelsesbeviser. Det kan være nyttigt for især de kortuddannede at få papir på deres kvalifikationer - for eksempel når de søger nyt job.
Uddannelse
18. november 2004
KONTAKT
LINKS
Redegørelsen fra Undervisning­sministeriet