Unges vej til arbejdsmarkedet Af chefkonsulent David Jensen, Dansk Arbejdsgiverforening Unges vej gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet debatteres ofte og i mange sammenhænge. Det er der god grund til. Danske unge er i gennemsnit 5½ år forsinket, når de træder ind på arbejdsmarkedet med en erhvervskompetencegivende uddannelse, sammenlignet med den snorlige vej gennem uddannelsessystemet. Hvis de da ikke er blandt de ca. 30 pct. unge, der ikke fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Selv om lange forsinkelsesperioder aldrig vil være det optimale, kan man argumentere for, at der i de seneste årtier har været et vist spillerum for, hvor målrettede de unge skulle være. I de sidste 20 år er de negative konsekvenser af unges krogede uddannelsesforløb blevet opvejet af, at flere og flere er kommet ud på arbejdsmarkedet samtidig med, at uddannelsesniveauet generelt er øget i befolkningen.

Vi vil ikke være i samme situation i de kommende årtier, hvor arbejdsstyrken vil falde markant, og befolkningens uddannelsesniveau vil stagnere. Beregninger viser, at hvis forsinkelsestiden nedbringes med bare ét år, vil arbejdsstyrken netto kunne øges med 22.000 personer i løbet af de næste 20 år - og så er der taget højde for, at halvdelen af forsinkelsestiden bruges i beskæftigelse. Samtidig vil det både for den enkelte og for samfundet give et højere afkast af den tid og de ressourcer, der investeres i uddannelsen, fordi uddannelsen bruges i flere år.

Derfor er der behov for at nedbringe den tid, der går frem til, de unge afslutter en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det også værd at nævne, at sandsynligheden for slet ikke at fuldføre en uddannelse øges, jo længere tid der bruges uden for uddannelsessystemet. At argumentere for, at unge generelt har gavn af indtil flere sabbatår, er helt uansvarligt - både i forhold til de unge selv og den udfordring, vi som samfund står over for i de kommende årtier.

Af de 5½ år, de unge i gennemsnit er forsinket, bruges godt 3 år i beskæftigelse, ¾ år på rejser, højskoleophold mv. og godt 1¼ år på dobbeltuddannelse, 10 kl. og uddannelser, der ikke fuldføres. Det resterende knap ½ år er forsinkelse på den uddannelse, der giver erhvervskompetencen. Sidstnævnte spiller altså en relativt begrænset rolle i forhold til det samlede omfang.

Med gennemsnitstal i den størrelsesorden står det klart, at der ikke kun er tale om nogle få "svage" unge, der har behov for tid til at overveje eller forberede sig til videre uddannelse. Reelt går kun godt 2 pct. den snorlige vej, 24 pct. er forsinket i 1-2 år, mens resten bruger mindst 3 år udover den samlede normerede uddannelsestid på at få en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Bogligt og socialt dårligere stillede unge bruger lidt længere tid. Men lange forsinkelsesperioder er et helt generelt problem. Den gennemsnitlige forsinkelse blandt unge, der i gymnasiet har fået over 8 i gennemsnit, og hvis forældre har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er godt 4 år. Unge, der i gymnasiet har fået under 8 i gennemsnit, og hvis forældre ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er forsinkede i godt 6½ år.

Forsinkelsestiden kan bringes ned med indtil flere år samtidig med, at unge, der reelt har behov for et sabbatår til at overveje uddannelsesudvalget eller kvalificere sig yderligere, har mulighed for det.

Mange argumenterer for, at unge opbygger helt nødvendige kvalifikationer i perioderne mellem uddannelsesforløb. Det er givetvis korrekt for nogle. Men alternativet er jo at gå i gang med en uddannelse med det samme. Og for langt de fleste vil et uddannelsesforløb opbygge kvalifikationer i endnu højere grad end f.eks. ufaglært arbejde og rejser. Især hvis uddannelsesforløbet kombineres med studierelevant arbejde og studieophold i udlandet.

Derfor er der behov for at fortælle de unge, at den personlige og erhvervsmæssige udvikling ikke stopper ved indgangen til uddannelsessystemet. For mange er det snarere der, den begynder.

I forlængelse heraf argumenteres ofte for, at unge ikke er i stand til at foretage de samfundsmæssigt set rigtige valg uden først at have afprøvet et eller flere erhverv eller uddannelser. En variation af dette synspunkt fremgår f.eks. af Camilla Hutters ph.d.-afhandling "Mellem lyst og nødvendighed". Hun konkluderer, at problemet for unges uddannelsesvalg er, at samfundet pålægger dem en for svær opgave med at tilpasse deres uddannelsesinteresser til realistiske muligheder i uddannelsessystemet og behovene på arbejdsmarkedet.

Det er ikke ambitiøst nok ikke at turde stille krav til unges uddannelsesvalg. Unge skal kunne foretage et realistisk og arbejdsmarkedsrelevant uddannelsesvalg. Hvis mange føler behov for at bruge årevis på at tilpasse egne interesser til mulighederne i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, har uddannelses- og erhvervsvejledningen ikke være tilfredsstillende gennem skoleforløbet.

God uddannelses- og erhvervsvejledning fra 1. klasse og frem til en erhvervskompetencegivende uddannelse er i hus er helt afgørende, og i forhold til unges vej til arbejdsmarkedet kan den forbedres på i hvert fald to områder. For det første har både undervisere og vejledere et ansvar for at medvirke til at ændre holdningen til forsinkelse blandt elever og forældre. For det andet skal alle unges uddannelsesvalg udfordres og kvalificeres. Det sidste gælder også unge, der umiddelbart mener at have truffet et valg. Det er uhensigtsmæssigt, når anbefalingen i en helt ny rapport udarbejdet af Rambøll Management for Undervisningsministeriet giver konkrete vejledningsanbefalinger baseret på en opdeling af unge i fire stereotyper - betegnet som profiler i rapporten. De anbefaler f.eks., at unge med profilen "Vi (eleven og forældrene) er enige om universitetet" skal vejledes med udgangspunkt i interesser og spændende beskæftigelsesmuligheder, mens unge med profilen "Kan jeg leve op til mors og fars forventninger" skal vejledes med udgangspunkt i et realistisk ambitionsniveau for uddannelsens længde, den unges motivation samt styrker og svagheder.

Hvorfor skal unge, der ved første indtryk virker sikre, ikke også vejledes på baggrund af samme kritiske vurderinger. Fordomme og hurtigt indhøstede førstehåndsindtryk bør ikke være udgangspunkt for vejledningen af unge.

Vejledningen af unge bør altid tage udgangspunkt i såvel individuelle evner som samfundsmæssige behov. Derfor bør det også være en målsætning, at unge kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet - og vejledningen skal hjælpe dem på vej.

Alle taloplysninger kan findes i DA's "Arbejdsmarkedsrapport 2004", der kan downloades på www.da.dk.
Bragt i "Vejlederen" den 23.2.2005
KONTAKT
Publiceret:
24. februar 2005