Dansk Arbejdsgiverforening har den 27. april 2005 svaret Beskæftigelsesministeriet i sagen om

Kommissionens grønbog om den demografiske udvikling i Europa

Dansk Arbejdsgiverforening er gennem EU-specialudvalget blevet anmodet om at afgive høringssvar om Kommissionens grønbog om demografisk udvikling i Europa, COM (2995) 94 – med høringsfrist d. 27. april 2005.

DA bemærker med tilfredshed, at Kommissionen tager dette vigtige emne op til debat. Der er ingen tvivl om, at aldringen af befolkningen i EU med faldende arbejdsstyrke til følge er en af de største udfordringer, Danmark og de øvrige EU-lande står over for. I alle medlemslande vil udviklingen indebære, at finansieringen af velfærdsstaten kommer under stærkt pres, og løsninger af denne problemstilling bør være i fokus. Derfor er det også vigtigt, at det ikke kun er en diskussion, der foregår på nationalt plan, men også på EU-plan.

Dansk Arbejdsgiverforening er enige i Kommissionens betragtninger om nødvendigheden af at sætte ind med løsninger på mange fronter og på mange niveauer, det være sig i form af nationale initiativer og lovgivning og initiativer fra EU. DA finder, at overordnede målsætninger kan være styrende for medlemslandenes politik. Parterne i EU via den sociale dialog kan ligeledes spille en rolle i forhold til at finde løsninger på problemerne.

I grønbogen har Kommissionen valgt at sætte fokus på familien og dens rolle i forhold til de mulige løsninger af den demografiske udfordring. Kommissionen lægger således stor vægt på, hvordan familiernes kår kan forbedres for på denne måde at få fødselstallet til at stige. DA er enige i, at et højere fødselstal på længere sigt kan afhjælpe de demografiske udfordringer, men finder, at denne strategi er meget ensidig og meget usikker samt først vil få betydning om 20-25 år, jf. nedenfor.

DA finder, at Kommissionen glemmer en meget vigtig brik i løsningsmodellen, idet spørgsmålet om den lange række af lukrative tilbagetrækningsordninger, der eksisterer i mange af medlemslandene, slet ikke berøres i grønbogen. Ændringer på denne front vil med sikkerhed øge arbejdsstyrken og beskæftigelsen allerede på kort sigt. Et eksempel på dette er den danske overgangsydelse for 50-59-årige. Efter at denne ordning gradvist er blevet udfaset fra 1997, er beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe steget fra ca. 64 pct. til omkring 74 pct. i dag.

Nedenfor kommenteres de enkelte afsnit i grønbogen.

Lave fødselsrater

DA finder det rigtigt af Kommissionen at se på de lave fødselsrater i EU og analysere årsagerne hertil. En satsning på højere fødselsrater er som nævnt i indledningen, imidlertid en usikker strategi, idet årsagerne til de lave europæiske fødselstal er mangesidet og komplekse. I Danmark er der eksempelvis forholdsvis lang barselsorlov med en relativ høj kompensation, og hvor både manden og kvinden kan dele orloven efter eget ønske. Der er endvidere relativt gode muligheder for pasning af børnene. Alligevel er fødselsraten også i Danmark så lav, at vi ikke er i stand til at reproducere os selv.

At satse på højere fødselsrater er endvidere en langsigtet strategi, der tidligst kan bidrage til arbejdsstyrken på 20 års sigt. Det må efter DA’s mening derfor kun være én af brikkerne i en løsningsmodel af de store udfordringer. DA er imidlertid enig i vigtigheden af at skabe de rette rammer for børnefamilierne, og skal eksempelvis kvinders erhvervsfrekvens øges, er det vigtigt, at alle medlemslande tilbyder gode børnepasningsmuligheder. Det er ikke kun tilstedeværelsen af pasningsmuligheder, der er afgørende, men også fleksibiliteten af disse, ligesom prisen spiller en vigtig rolle. Det nytter ikke, at omkostningen er så høj, at det alligevel ikke kan betale sig at arbejde.

Indvandring

I forhold til at øge arbejdsstyrken kræves således andre initiativer end at øge fødselstallet. DA er enig i, at beskæftigelsesmotiveret indvandring er en af dem - eksempelvis via fleksible jobkortordninger – hvor indvandrere, der har viljen til at arbejde og besidder de efterspurgte kompetencer også skal have muligheden for at arbejde i EU. DA finder i den henseende Kommissionens pointe om, at indvandring også kan bidrage til at øge befolkningen i EU generelt (s. 6 afsnit 1.2) usammenhængende. De problemer EU står over for, er en faldende arbejdsstyrke – ikke en faldende befolkning. At åbne EU op for flere indvandrere generelt er således ikke en løsning. Derimod er det påkrævet – som Kommissionen også påpeger – at sikre en bedre integration af de flygtninge og indvandrere, der allerede befinder sig i EU.

DA har i et høringssvar dateret d. 4.februar 2005 kommenteret Kommissionens grønbog om økonomisk indvandring, og vi henviser derfor også til dette svar.

Unge mennesker

Under overskriften unge mennesker berører Kommissionen en række relevante emner som bl.a. den høje ungdomsarbejdsløshed i en række medlemslande. I den henseende har Danmarks politik og arbejdsmarkedets indretning været med til at sikre, at unge har en lavere ledighed end den øvrige del af befolkningen. Det skyldes i høj grad det meget fleksible arbejdsmarked i Danmark med en høj grad af jobmobilitet. En ud af tre skifter job hvert år, og det betyder, at der er mange jobåbninger og en dynamik på arbejdsmarkedet, som særligt unge har glæde af.

De lempelige danske regler og aftaler for afskedigelse og ansættelse er en af hovedårsagerne hertil. Andre medlemslande har derimod forholdsvis stram regulering og principper som eksempelvis ”først ind sidst ud”, der indebærer, at unge har meget svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Også ”ungeindsatsen” i Danmark har en stor ære for den lave ungdomsledighed, hvor unge ledige uden en kompetencegivende uddannelse skal deltage i et uddannelsesforløb af 1½ års varighed til en ydelse svarende til 50 pct. af højeste dagpengesats. Det har givet et stærkt incitament til at komme i ordinært arbejde eller uddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening finder det endvidere vigtigt at fokusere på unges kvalifikationer og kompetencer. I den stadig stigende globale konkurrence er det vigtigt, at alle unge har en god ballast, så de er omstillingsparate og dermed kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Det er således afgørende, at folkeskolen er tidssvarende og har en kvalitet, der gør unge i stand til at læse videre. Ligesom de europæiske uddannelsessystemer i det hele taget skal være konkurrencedygtige i forhold til lande uden for EU. Et andet vigtigt fokus er at få reduceret den alt for store andel af unge, der i dag ikke tager en ungdomsuddannelse, ligesom spildtid i uddannelsessystemet skal reduceres.

Arbejdslivscyklus og flere ældre

Kommissionen påpeger nødvendigheden af en bedre fordeling af arbejdet over livet, hvor unge familier ønsker at bruge mere tid med deres børn for at arbejde mere på et senere tidspunkt i livet. Det indebærer en mere fleksibel indretning af arbejdstiden. Dansk Arbejdsgiverforening er enig i vigtigheden af fleksibilitet i arbejdstiden og i indretningen af arbejdet i det hele taget. I den forbindelse er det dog vigtigt at understrege, at der skal være tale om frivillige aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og at aftalerne skal forhandles lokalt. EU-lovgivning er på dette område ikke hensigtsmæssig. Ligeledes er det vigtigt at påpege, at der er behov for, at alle arbejder mere. En fleksibel indretning af arbejdstiden skal således ikke føre til en reduktion af arbejdstiden.

Dansk Arbejdsgiverforening finder i den forbindelse, at de signaler EU sender på dette område ikke går i samme retning i forhold til forslaget til en revision af arbejdstidsdirektivet, hvor direktivet har fået en uheldig drejning i retning af mindre fleksibilitet, som vil kunne skade det europæiske arbejdsmarked.

I forhold til den ældre del af arbejdsstyrken kan det, som nævnt i indledningen undre, at Kommissionen ikke kommer ind på den alt for tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som er gældende i alle medlemslandene, og som bl.a. skyldes lukrative tilbagetrækningsordninger. DA finder det dog positivt, at Kommissionen nævner muligheden for en højere pensionsalder. Det er den eneste rigtige vej at gå i en tid, hvor der er pres på arbejdsstyrken, og hvor levealderen stiger. Det er uhensigtsmæssigt, at tiden som pensionist bliver stadig længere og længere.

KONTAKT
Cheføkonom
Karina Ransby
33 38 94 65
kar@da.dk
Publiceret:
27. april 2005