Behov for mere robust velfærdssamfund Ny globaliseringspjece fra regeringen fremhæver det fleksible arbejdsmarked som en af Danmarks styrkepositioner. Regeringen har i dag fremlagt sin debatpjece om globaliseringens udfordringer.

Pjecen nævner fem styrkepositioner:

1. En sund samfundsøkonomi

2. Et fleksibelt arbejdsmarked

3. En bredt funderet erhvervsstruktur

4. En god infrastruktur

5. En veludbygget offentlig sektor

Tilsvarende nævnes fire svage sider:

1. Uddannelserne skal styrkes.

2. Forskningen skal øges.

3. Flere vækstvirksomheder.

4. Samfundet skal være mere innovativt.
Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen:

"Dansk Arbejdsgiverforening er helt enig i, at det fleksible danske arbejdsmarked er en styrke, der skal udvikles.

Tilsvarende er vi enige i, at der er meget, som skal fungere bedre i uddannelsessystemet. Her skal vi kort og godt have meget mere ud af et af verdens dyreste systemer.

Men vi skal også sikre, at Danmark er et attraktivt sted at bo og arbejde, og det stiller krav til udviklingen af velfærdssystemet. Hele velfærdssystemet er indrettet ud fra, at arbejdsmarkedet voksede af sig selv, og at grænserne kun var åbne for de få. Derfor må det nytænkes, så det passer til, at danskere frit kan rejse til andre lande, hvis det er mere attraktivt for den enkelte, og at vi samtidig har behov for at tiltrække veluddannede fra andre lande.

Der er ingen tvivl om, at Danmark er et godt sted for den svagere del af arbejdsstyrken, men skal vi klare os i globaliseringen, må vi også sikre, at vi er et attraktivt sted for den stærkere del af arbejdsstyrken."
Arbejdsmarked
14. juni 2005
KONTAKT
LINKS
Debatpjecen 'Danmark og globaliseringen'