Dansk Arbejdsgiverforening har den 4. november 2005 svaret Beskæftigelsesrådets sekretariat i sagen om

Høring over forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

(Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændiges integrationskontrakter, ”Ny chance for alle”, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.)

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet (Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SALA og Ledernes hovedorganisation, LH) stiller sig overordnet set positivt over for det foreliggende lovforslag og de øvrige lovforslag, som udmønter integrationsaftalen, idet det vurderes, at forslagene samlet set kan yde et betydeligt bidrag til, at flere indvandrere og efterkommere kommer i beskæftigelse.

Arbejdsgiversiden finder det positivt, at det med lovforslaget bliver tydeligt på hvilke områder kommunerne skal styrke deres indsats. Det er derfor arbejdsgiversidens forventning, at der bliver udviklet de nødvendige opfølgningsværktøjer, som kan sikre indsigt i, om kommuner faktisk gennemfører de aktiviteter de skal efter lovgivningen. Arbejdsgiversiden finder, at information herom bør indgå i Jobindsats.dk og samtidig være en del af Jobcentrenes resultat-revision.

Arbejdsgiversiden skal i øvrigt henvise til bemærkninger afgivet i høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om integrationsloven og udlændingeloven.

Ret og pligt for unge til at søge en uddannelse

Arbejdsgiversiden støtter indførelsen af ret- og pligt for unge kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse til at søge optagelse på en ordinær uddannelse. Dermed signaleres det over for både kommuner og unge, at unge uden en kompetencegivende uddannelse ikke hører hjemme på offentlig forsørgelse, men bør gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår med gode muligheder for efterfølgende at komme i varig ordinær beskæftigelse.

Arbejdsgiversiden forudsætter dog, at de unge, der søger optagelse på de ordinære uddannelser skal opfylde de sædvanlige kriterier for optagelse på de forskellige uddannelser.

I lyset af den beskæftigelsespolitiske intention om at alle unge skal have en uddannelse, vil arbejdsgiversiden dog foreslå, at den generelle undtagelse for forsørgere i lovforslagets § 1 nr. 1 ændres, så det kun er forsørgere med et specifikt børnepasningsbehov, hvor der ikke kan henvises til anden pasningsmulighed, som undtages fra reglen om ret og pligt til at søge optagelse på en uddannelse. Ud fra et beskæftigelsespolitisk perspektiv vil også forsørgere i gruppen have stor gavn af at gennemføre en relevant erhvervskompetencegivende uddannelse. Arbejdsgiversiden skal desuden henvise til, at der i SU-reglerne er fastsat særligt gunstige bestemmelser om SU til enlige forsørgere.

Endelig bør det efter arbejdsgiversidens opfattelse direkte fastsættes i loven, eventuelt i form af en bemyndigelse til ministeren, at der skal fastsættes en klar frist, inden for hvilken den enkelte unge har ret- og pligt til at foreslå en eller flere relevante uddannelser, som den pågældende kan søge om optagelse på. Effekten af initiativet udvandes, hvis det som i lovforslaget § 1 nr. 1, blot fastsættes ”inden for en nærmere fastsat frist ”. Med denne formulering er det op til den enkelte kommunes skøn, hvilken frist der sættes i forhold til den enkelte unge.

Integrationskontrakt

Arbejdsgiversiden finder, at formuleringen i § 1 nr. 3 om at kommunen skal sørge for, at personer, der uden rimelig grund ophører med en uddannelse ”kommer i beskæftigelse” kan forstås som en slags beskæftigelsesgaranti. Arbejdsgiversiden skal foreslå at anvende samme formulering som i bemærkningerne og i lovforslagets nr. 6 om § 96b, nemlig at kommunen har en pligt til at ”bistå med at finde et job”.

Kommunal sygeopfølgning

En styrket sygeopfølgning i forhold til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse er et væsentligt element i forhold til at øge arbejdsudbuddet. Endvidere bør det efter arbejdsgiversidens opfattelse være målsætningen, at syge kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse får den samme systematiske opfølgningsindsats, som gælder for modtagere af sygedagpenge.

Det er derfor positivt, at en styrket sygeopfølgning i forhold til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse indgår som et vigtigt element i integrationsaftalen, hvor det fremgår, at ”Kravene til kommunernes opfølgning over for sygemeldte kontanthjælpsmodtagere skal præciseres. Kommunerne skal følge regelmæssigt op og udarbejde en plan for afklaring, behandling m.m., så kontanthjælpsmodtagere, der melder sig syge, får den hjælp og den opfølgning, de har brug for.”

Arbejdsgiversiden finder imidlertid, at aftalen på dette punkt er ufuldstændigt udmøntet i lovforslaget. I formuleringen af § 12 b i lovforslaget § 2 nr. 1 får kommunerne således kun pligt til at foretage en vurdering af behovet for en opfølgningsplan og ikke pligt til - under alle omstændigheder - at udarbejde en opfølgningsplan, som det fremgår af aftaleteksten.

Arbejdsgiversiden finder, at dette bør ændres i lovforslaget, så lovgivningen - i overensstemmelse med aftalens ordlyd - indeholder en klar pligt for kommunerne til i alle tilfælde at udarbejde en opfølgningsplan svarende til, hvad der gælder i forhold til sygedagpengemodtagere, jf. sygedagpengelovens § 24.

Den statslige refusion, jf. lovforslagets nr. 18, af kommunernes udgifter til ydelser efter kapitel 4 bør tilsvarende bortfalde, hvis der ikke er udarbejdet en opfølgningsplan.

I formuleringen af § 13, stk. 13 i lovforslagets § 2 nr. 7 henvises der til, at reguleringen af omregningsfaktoren for beregning af arbejdstimer for arbejde, hvor der ikke har været en fast sat arbejdstid, sker på grundlag af satsreguleringsprocenten. Ved at anvende satsregulerings-procenten frem for tilpasningsprocenten i samme lov, der følger lønudviklingen, vil der over tid ske en udhulning af 300 timers reglen for denne type arbejde.

KONTAKT
Chefkonsulent
Jørgen Bang-Petersen
33 38 94 14
jbp@da.dk
Publiceret:
8. november 2005