Dansk Arbejdsgiverforening har den 4. november 2005 svaret Beskæftigelsesrådets sekretariat i sagen om

Høring over forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

(Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Ledernes Hovedorganisation (LH)]stiller sig overordnet set positivt over for det foreliggende lovforslag og de øvrige lovforslag, som udmønter integrationsaftalen, idet det vurderes, at forslagene samlet set kan yde et betydeligt bidrag til, at flere indvandrere og efterkommere kommer i beskæftigelse.

Arbejdsgiversiden finder det positivt, at det med lovforslaget bliver tydeligt på hvilke områder kommunerne skal styrke deres indsats. Det er derfor arbejdsgiversidens forventning, at der bliver udviklet de nødvendige opfølgningsværktøjer, som kan sikre indsigt i, om kommuner faktisk gennemfører de aktiviteter de skal efter lovgivningen. Arbejdsgiversiden finder, at information herom bør indgå i Jobindsats.dk og samtidig være en del af Jobcentrenes resultat-revision.

Arbejdsgiversiden skal i øvrigt henvise til bemærkninger afgivet i høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

Kommunal sygeopfølgning

En styrket sygeopfølgning i forhold til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse er et væsentligt element i forhold til at øge arbejdsudbuddet. Endvidere bør det efter arbejdsgiversidens opfattelse være målsætningen, at syge kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse får den samme systematiske opfølgningsindsats, som gælder for modtagere af sygedagpenge.

Det er derfor positivt, at en styrket sygeopfølgning i forhold til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse indgår som et vigtigt element i integrationsaftalen, hvor det fremgår, at ”Kravene til kommunernes opfølgning over for sygemeldte kontanthjælpsmodtagere skal præciseres. Kommunerne skal følge regelmæssigt op og udarbejde en plan for afklaring, behandling m.m., så kontanthjælpsmodtagere, der melder sig syge, får den hjælp og den opfølgning, de har brug for.”

Arbejdsgiversiden finder imidlertid, at aftalen på dette punkt er ufuldstændigt udmøntet i lovforslaget. I lovforslagets § 1 nr. 18 får kommunerne således kun pligt til at foretage en vurdering af behovet for en opfølgningsplan og ikke pligt til - under alle omstændigheder - at udarbejde en opfølgningsplan, som det fremgår af aftaleteksten.

Arbejdsgiversiden finder, at dette bør ændres, så lovgivningen - i overensstemmelse med aftalens ordlyd - indeholder en klar pligt for kommunerne til i alle tilfælde at udarbejde en opfølgningsplan svarende til, hvad der gælder i forhold til sygedagpengemodtagere, jf. sygedag-pengelovens § 24.

Den statslige refusion af kommunernes udgifter til introduktionsydelse bør tilsvarende bort-falde, hvis der ikke er udarbejdet en opfølgningsplan, jf. lovforslagets § 1 nr. 22.

Arbejdsgiversiden støtter, at det også skal have konsekvenser for introduktionsydelsen, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle udebliver fra en sygeopfølgningssamtale, som det indgår i lovforslagets § 1 nr. 20. For at sikre maksimal fokus på den enkeltes pligt til at deltage i sygeopfølgningen, bør forslaget til en ny § 31 stk. 4 dog præciseres nærmere, således at introduktionsydelsen kan bringes til ophør, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle udebliver ”to eller flere gange” fra en sygeopfølgningssamtale i stedet for den mere uklare formulering ”gentagne gange”.

Ret og pligt for unge til at søge en uddannelse

Arbejdsgiversiden støtter indførelsen af ret og pligt for unge kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse til at søge optagelse på en ordinær uddannelse. Dermed signaleres det over for både kommuner og unge, at unge uden en kompetencegivende uddannelse ikke hører hjemme på offentlig forsørgelse, men bør gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår med gode muligheder for efterfølgende at komme i varig ordinær beskæftigelse.

Arbejdsgiversiden forudsætter dog, at de unge, der søger optagelse på de ordinære uddannelser, skal opfylde de sædvanlige kriterier for optagelse på de forskellige uddannelser.

I lyset af den beskæftigelsespolitiske intention om at alle unge skal have en uddannelse, vil arbejdsgiversiden endvidere foreslå, at den generelle undtagelse for forsørgere i lovforslagets § 1 nr. 2 ændres, så det kun er forsørgere med et specifikt børnepasningsbehov, hvor der ikke kan henvises til anden pasningsmulighed, som undtages for reglen om ret og pligt til at søge om optagelse på en uddannelse. Ud fra et beskæftigelsespolitisk perspektiv vil også unge forsørgere have stor gavn af at gennemføre en relevant erhvervskompetencegivende uddannelse. Arbejdsgiversiden skal desuden henvise til, at der i SU-reglerne er fastsat særligt gunstige bestemmelser om SU til gruppen af enlige forsørgere.

Endelig bør det efter arbejdsgiversidens opfattelse fastsættes direkte i loven, eventuelt i form af en bemyndigelse til ministeren, at der skal fastsættes en klar frist, inden for hvilken den enkelte unge har ret og pligt til at foreslå en eller flere relevante uddannelser, som den pågældende kan søge om optagelse på. Effekten af initiativet udvandes, hvis det som i lovforslagets § 1 nr. 2 blot formuleres som ”inden for en nærmere fastsat frist”. Med denne formulering er det op til den enkelte kommunes skøn, hvilken frist der sættes i forhold til den enkelte unge.