Dansk Arbejdsgiverforening har den 11. september 2002 svaret Beskæftigelsesministeriet i sagen om

Kommissionens meddelelse om den europæiske social dialog som drivkraft bag moderninsering og omstilling

Beskæftigelsesministeriet har anmodet Dansk Arbejdsgiverforening om bemærkninger til Kommissionens meddelelse KOM(2002) 341 om den europæiske sociale dialog som drivkraft bag modernisering og omstilling samt om en rådsafgørelse om oprettelse af et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse. DA vil endvidere knytte et par bemærkninger til Beskæftigelsesministeriets indledende notat.

DA hilser Kommissionens meddelelse og forslag til en rådsafgørelse velkommen. Meddelelsen understreger den sociale dialogs betydning i udviklingen af de europæiske arbejdsmarkeder og fastlægger ønskerne til og vilkårene for dialogens og trepartssamarbejdets fremtidige udvikling.

DA vil gerne fremhæve, at Kommissionens initiativ udspringer fra fælleserklæringen af 7. december 2001, underskrevet af UNICE, ETUC og CEEP. I fælleserklæringen foreslår parterne blandt andet, at Det Stående Udvalg for Beskæftigelse skal afløses af et udvalg for vækst og beskæftigelse. Arbejdsmarkedets parter forpligtede sig endvidere til at fastlægge et flerårigt arbejdsprogram for fremtidens sociale dialog, hvoraf det første skal præsenteres på topmødet i København i december. DA har tiltro til, at parterne på europæisk plan kan nå til enighed om et arbejdsprogram, der vil understøtte parternes rolle og samtidig mindske anvendelsen af direktiver til regulering af arbejdsmarkedsforhold.

En styrkelse af den sociale dialog på europæisk plan, som Kommissionen foreslår, vil være fordelagtig for alle parter. Set fra en dansk synsvinkel vil det blive meget lettere at bidrage til realiseringen af de fælles målsætninger, uden at det vil betyde uhensigtsmæssige gnidninger mellem den danske måde at forvalte arbejdsmarkedspolitikken på og de initiativer, der tages i EU regi.

I forbindelse med ovennævnte aspekter mener DA, at Beskæftigelsesministeriet i bombe nr. 7 i det indledende notat enten misforstår eller sammenblander forslagene i Kommissionens meddelelse.

DA vil derfor gøre opmærksom på, at den sociale dialog, som bygger på Val Duchesseaftalen er en forhandlingsproces, hvor parterne selvstændigt, og frivilligt eller på baggrund af et initiativ fra Kommissionen, forhandler en aftale, som dernæst enten kan omsættes til et direktiv eller implementeres af parterne selv. Den sociale dialog er imidlertid ikke et EU-lovgivningsinstrument. Totalt adskilt fra den sociale dialog vil parterne på europæisk niveau udarbejde et flerårigt arbejdsprogram, som vil indeholde forslag til frivillige initiativer, bl.a. afholdelse af seminarer for de nye kandidatlande, som parterne vil igangsætte. Et andet eksempel, som viser viften af initiativer, som parterne igangsætter er konferencen i oktober om bedste praksis for omstruktureringer af virksomheder.

Det er ikke hensigten, at arbejdsprogrammet og de initiativer, som programmet vil afstedkomme skal føre til aftaler, som omsættes til fællesskabslovgivning. DA understreger, at der er tale om to separate forløb, hvilket endvidere fremgår af parternes fælleserklæring fra december 2001 og Kommissionens meddelelse side 17. Dialogen mellem parterne på europæisk niveau omfatter mange former for initiativer og ikke blot aftaler, som implementeres i de nationale regelsæt. DA håber, at bombe nr. 7 bliver tilpasset jævnfør ovennævnte.

Et af hovedbudskaberne i Kommissionens meddelelse er, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages langt mere i såvel udformningen som udmøntningen af de økonomiske og sociale reformprocesser i forbindelse med den åbne koordinationsmetode. Dette skal ske med henblik på at styrke parternes bidrag til Lissabon-strategien. DA støtter Kommissionens opfordring om at styrke arbejdsgivernes engagement, men ser samtidig en risiko for, at Kommissionens opfordring vil kunne foranstalte en ”proces i processen” på europæisk niveau, eller blot skabe mere bureaukrati og papirarbejde end reelle reformer.

Kommissionens forslag, om at udvikle indikatorer for at kunne foretage en løbende måling af kvaliteten af arbejdsmarkedsrelationerne i Europa med det formål at ”standardisere” de nationale parters bidrag, er absolut ikke i overensstemmelse med principperne i den åbne koordinationsmetode eller med nærhedsprincippet. De forudsætter derimod nationale løsninger på fælles europæiske udfordringer. På grundlag af de hidtidige erfaringer med indikatorer mener DA ikke, at disse har bidraget til at højne kvaliteten for den sociale dialog.

DA støtter, at arbejdsmarkedets parter involveres mere i f.eks. beskæftigelsesprocessen både på europæisk plan, gennem UNICE og EFS og f.eks. i et årligt trepartsmøde, og på nationalt plan, men uden at der etableres en selvstændig parallel europæisk proces hos parterne, og uden at parternes nationale bidrag harmoniseres eller formaliseres gennem ensrettede ”europæiske løsninger”. DA mener, at der er behov for at tydeliggøre, at det politiske ansvar for realiseringen af f.eks. beskæftigelsesprocessen ikke skubbes over på virksomhederne eller arbejdsmarkedets parter og derved fritstiller f.eks. Det Europæiske Råd. Parterne er parate til at tage et større engagement i udformningen af den europæiske arbejdsmarkedspolitik, sådan som det fremgår af fælleserklæringen fra december 2001. Dette forudsætter, at regeringerne både nationalt og forsamlet i Det Europæiske Råd, ligeledes er parate til at skabe de rette rammer og vilkår for parternes virke. Det bør pointeres, at også begivenheder på de nationale arbejdsmarkeder via medvirken af de nationale parter i samme grad ligger indenfor den samlede europæiske proces.

DA mener desuden, at det bør sikres, at medlemsstaterne i langt højere grad involverer arbejdsmarkedets parter i udformningen af den nationale strategi til fremme af beskæftigelsen (NAP’en).


DA foreslår, at Beskæftigelsesministeriets indledende notat ændres således, at det i langt højere grad gengiver Kommissionens vurdering af parternes nøglerolle. Udviklingen af den europæiske arbejdsmarkedspolitik har medført, at parterne spiller en nøglerolle ikke blot på snævre partsområder, men også langt bredere, som f.eks. ved realiseringen af Lissabon-målsætningerne, gennem frivillige initiativer og den sociale dialog. Notatet bør indeholde en ”bombe”, der f.eks. henviser til den styrkede konsultation af parterne i forbindelse med udviklingen af retningslinierne på beskæftigelsesområdet.

DA finder, at Beskæftigelsesministeriets indledende notat ikke i passende grad giver et overblik over de politiske budskaber og forslag i Kommissionens meddelelse. Notatet fremhæver tekniske eller administrative forslag uden reel betydning på bekostning af mere politiske forslag.

Kommissionens forslag i bombe 1, 4 og 6 vil bevirke flere administrative byrder, bureaukrati og ulæste rapporter, hvorfor DA ikke kan støtte initiativerne. DA finder generelt, at Kommissionen ikke skal spille en rolle i dialogen mellem parterne i medlemsstaterne. DA skal bemærke, at indholdet af bombe 4 ikke korrekt gengiver Kommissionens meddelelse, der under 1.2 alene ”vil støtte afholdelsen af debatmøder i de enkelte medlemsstater.”

I forbindelse med oprettelsen af et socialt trepartstopmøde bør der skabes større gennemskuelighed omkring topmødets og parternes rolle i realiseringen af Lissabon-målsætningerne. DA opfordrer til, at det sikres, at trepartstopmøderne bliver et forum for løbende dialog, samarbejde og indflydelse på udviklingen af beskæftigelsesprocesserne.

Man har i den anledning bl.a. noteret sig, at Kommissionen vil iværksætte en ny undersøgelse af repræsentativiteten for at afspejle udviklingen i europæisk erhvervsliv.

Kommissionen opfordrer arbejdsmarkedets parter til i langt højere grad at indgå aftaler, der kan integreres i EU-retten eller iværksættes efter arbejdsmarkedets egne regler. Vi er allerede ved at se de første resultater af den øgede europæiske dialog, som parterne selv har taget initiativ til. Det skal imidlertid understreges, at det ikke er omfanget af aftaler, der er afgørende, men derimod europæisk merværdi og kvalitet af aftalen eller initiativet. DA mener, at en tættere dialog på EU-plan og en større inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udmøntningen nationalt vil kunne skabe effektive og bæredygtige resultater.

DA tager imidlertid kraftigt afstand fra Kommissionens bemærkninger om relevansen af europæiske kollektive overenskomster som retskilder. En ide, der også har været luftet i Europa-Parlamentet, som led i at Parlamentet ønsker større indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken.

DA er endvidere imod, at diskussionen om europæiske overenskomster som retskilder inddrages i debatten om udarbejdelsen af en ny traktat (side 20). DA mener ikke, at der er behov for europæiske overenskomster.

Kommissionen begrunder ikke sit forslag. DA kræver, at Beskæftigelsesministeriet arbejder for, at der i forbindelse med Rådets vedtagelse af forslaget bliver taget kraftigt afstand fra Kommissionens bemærkningerne på side 20.

Det er DA’s holdning, at indførelse af europæiske overenskomster som retskilder, dels vil underminere parternes autonomi og derved den sociale dialog på europæisk niveau, og dels vil underminere de arbejdsretlige traditioner i Danmark. De nationale systemer for retshånd-hævelse er meget forskellige og set fra en dansk vinkel, er det ikke i vores interesse at få en fælles europæisk retshåndhævelsesmekanisme.

DA vil anmode beskæftigelsesministeriet om at klarlægge Kommissionens hensigter. Endvidere opfordres Beskæftigelsesministeriet til at klarlægge med Kommissionen, hvilke retshåndhævelsesmekanismer den forestiller sig i forbindelse med europæiske overenskomster. Endvidere vil DA opfordre til, at den danske regering går imod Kommissionens ideer i forbindelse med arbejdet i Konventet om Europas fremtid.

Beskæftigelsesministeriets indledende notat behandler ikke dette aspekt, hvilket er dybt beklageligt, da det for det danske arbejdsmarked kunne få vidtgående konsekvenser.

Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Sign. Dorthe Andersen

KONTAKT
Chefkonsulent
Dorthe Andersen
+32 (0)2 285 0541
doa@da.dk
Publiceret:
11. september 2002