Dansk Arbejdsgiverforening har den 9. december 2005 svaret Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender i sagen om forslaget om lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager til høring

Force majeure – forslaget om lov om lønmodtageres ret til fravær fra ar-bejde af særlige familiemæssige årsager til høring

Dansk Arbejdsgiverforening har noteret sig regeringens beslutning om, at force majeure bestemmelsen i direktivet om forældreorlov skal have en lovmæssig forankring i Danmark. DA kan på dette grundlag støtte lovforslaget.

DA kan støtte formuleringen i lovforslagets § 1, hvorefter en lønmodtager bl.a. har ”ret til fravær fra arbejdet, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør lønmodtagerens umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig (force majeure).”

Det bør fremhæves, at force majeure princippet er et allerede gældende princip i dansk ret, hvilket også har været baggrunden for den hidtidige – og efter DA’s opfattelse korrekte – holdning om, at en lovbestemmelse ikke var fornøden. Der er således ikke reelt tale om nye rettigheder. Det er klart, at loven i sig selv vil øge synligheden, men dette har bl.a. allerede været tilfældet i de kollektive overenskomster, der har gennemført direktivet.

DA kan støtte, at bestemmelsen ved lovforslaget placeres sammen med de øvrige frihedsmuligheder, som hidtil har været i lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. DA kan også støtte, at der er forslået en helt ny lov.

DA lægger vægt på, at lovforslaget følger direktivet meget nøje. Lovforslaget alene vedrører alene den ekstraordinære begivenhed, hvilket er indholdet af direktivet og princippet i dansk ret om force majeure. Lovforslaget er derfor udtryk for den standardimplementering, som normalt praktiseres ved gennemførelse af direktiver. DA er derfor enig i bemærkningen til § 1.

Lovforslaget indeholder tilsvarende de fravigelsesmuligheder, som er nødvendige og sædvanlige vedrørende gennemførelseslovgivning af EU-direktiver, jf. lovforslagets § 5 og navnlig dennes § 5, stk. 2. DA finder dog, at i § 5, stk. 3, bør henvisningen til § 1, ”nr. 2 og 3”, slettes således, at bestemmelsen fastsætter, at hele § 1 ikke finder anvendelse, hvis lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, som giver tilsvarende rettigheder. Loven vil dermed vige både for kollektiv aftale, der opfylder direktivet vedrørende § 1, nr. 1 efter § 5, stk. 2, og kollektiv aftale, som i øvrigt opfylder loven efter § 5, stk. 3.

DA er også enig i, at 1. april 2006 er valgt som ikrafttrædelsesdato. Det er nemlig DA’s generelle og principielle holdning, at lovgivning som udgangspunkt skal træde i kraft på sådanne ”skarpe” datoer.

KONTAKT
Ansættelsesretschef
Flemming Dreesen
33 38 94 10
fld@da.dk
Publiceret:
12. december 2005