International Lønstatistik 4. kvartal 2005

  • Afdæmpet international lønudvikling

Samlet var årsstigningstakten for timefortjenesten i 4. kvartal 2005 for landene i DA’s Internationale Lønstatistik 2,1 pct. inden for fremstilling, 1,5 pct. inden for bygge- og anlæg samt 1,9 pct. inden for handel, jf. tabellen på side 2. I samme periode var årsstigningstakten i Danmark hhv. 2,8 pct., 3,5 pct. og 3,1 pct.

Den sammenvejede stigningstakt for statistikkens 11 lande illustrerer tendensen i den generelle lønudvikling i udlandet. Inden for alle tre hovedbrancher kan iagttages en afdæmpet lønudvikling i forhold til 3. kvartal 2005. Tabellen i læs mere boksen viser sammenvejede lønstigningstakter bagud i tid.

Storbritannien og Finland havde i 4. kvartal 2005 de højeste årsstigningstakter (hhv. 4,3 og 3,6 pct.) inden for fremstillingsvirksomhed blandt statistikkens 12 lande. De laveste årsstigningstakter havde Tyskland og Japan (hhv. 0,8 og 1,7 pct.), jf. figuren herunder.

Metode

Statistikken indeholder lønoplysninger for Danmark og Danmarks 11 største samhandelslande lande: Tyskland, Storbritannien, Sverige, USA, Frankrig, Holland, Italien, Belgien, Japan, Norge og Finland.

Den samlede lønudvikling i udlandet, jf. tabellen side 2, er baseret på en sammenvejet beregning for de nævnte lande. Hvert land indgår i beregningen med den vægt, som de bidrager med i beregningen af det effektive kronekursindeks.

Yderligere oplysninger

Den elektroniske publikation International Lønstatistik 4. kvartal 2005 viser lønstigningstakter for de enkelte lande opgjort for fremstilling, bygge og anlæg samt service. Henvendelse herom kan ske til DA Forlag, daforlag@da.dk.

KONTAKT
Statistikchef
Lars Knudsen
33 38 93 61
lak@da.dk
Publiceret:
23. februar 2006
LÆS MERE
International Lønstatistik 4. kvartal 2005 (tabel)International Lønstatistik 4. kvartal 2005 (printvenlig)