NetStat i ny og forbedret version

Det interaktive lønværktøj NetStat er nu kommet i version 2. NetStat er et gratis tilbud til private virksomheder, der er medlem af en af DA’s medlemsorganisationer. Hovedfokus for NetStat er stadig at give dig mulighed for at søge i de mange tusinde lønoplysninger, som er til rådighed på DA-området. Dette er blevet gjort nemmere i den nye version.

Helt specifikt kan nævnes:

  • mulighed for løbende at se, hvor mange personer der er i et udtræk
  • logisk opbygning af valgmuligheder inden for hvert enkelt søgekriterium
  • en mere overskuelig forside til ”Søg i databasen”
  • nye og forbedrede hjælpetekster

I det hele taget har det været vores mål at gøre NetStat mere brugervenlig.

Er du interesseret i at høre mere eller få adgang til NetStat, og er du ansat i en privat virksomhed, kan du rette henvendelse til en relevant arbejdsgiverorganisation, jf. listen i boksen til højre.

Er du ikke ansat i en privat virksomhed, og er du interesseret i at få adgang til NetStat eller i at høre mere om de mange muligheder der er i NetStat, hører vi meget gerne fra dig.

En adgang til NetStat koster 3.000 kr. ekskl. moms om året.

Kontaktoplysninger finder du i kontaktboksen til højre.

KONTAKT
Publiceret:
16. juni 2006
LINKS
Medlemsorg­anisationer