Dansk Arbejdsgiverforening har den 23. oktober 2006 svaret Beskæftigelsesministeriet i sagen om forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse af rammedirektivet m.fl.

Forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse af rammedirektivet m.fl.

Beskæftigelsesministeriet har i mail af 6. oktober 2006 anmodet om DA’s bemærkninger til Kommissionens forslag om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF og 94/33/EØF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse.

DA er enig med den danske regering i, at forslaget lægger op til en langt mere hensigtsmæssig måde at foretage rapportering af direktivernes praktiske gennemførelse.

DA tillægger det stor betydning, at gennemførelsesrapporternes opbygning fastlægges i et samarbejde mellem Kommissionen og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

DA kan således tiltræde indstillingen i Beskæftigelsesministeriets rammenotat af 6. oktober 2006.

KONTAKT
Publiceret:
24. oktober 2006