Kontanthjælpsmodtagere ikke til rådighed

Kulegravning afslører farlig cocktail af manglende økonomiske incitamenter og massive rådighedsproblemer i kontanthjælpssystemet

Beskæftigelsesministeriet har foretaget en kulegravning af hele kontanthjælpssystemet. Analyserne viser blandt andet, at:

  • Kun 42 pct. af jobparate kontanthjælpsmodtagere står reelt til rådighed for job
  • Udeblivelse fra samtaler eller aktivering i næsten halvdelen af tilfældene ikke fører til en sanktion
  • Der for mange kontanthjælpsmodtagere - særligt kontanthjælpsmodtagere med børn - er en meget lille økonomisk gevinst ved at få job

Konsulent Stig Martin Nørgaard:

”Kulegravningen viser, at det ikke kan betale sig at arbejde for mange kontanthjælpsmodtagere. Samtidig sikrer de nuværende regler og administrationen ikke, at kontanthjælpsmodtagere står til rådighed. Og endelig ignoreres manglende rådighed ofte af kommunerne.

Det er en uacceptabel situation og helt uforståeligt, når virksomhederne både på kort og på langt sigt mangler arbejdskraft.

Der er behov for øjeblikkelig handling. Listen over gyldige grunde til at sige nej til arbejde skal reduceres kraftigt. Unge på kontanthjælp og modtagere af starthjælp skal kunne sanktioneres økonomisk, hvis de ikke står til rådighed. Og den kommunale administration af rådighedsregler skal overvåges systematisk. Hvis der konstateres fejl og mangler skal det føre til øjeblikkeligt bortfald af statslig refusion af kontanthjælpsudgifter.”

Arbejdsmarked
30. oktober 2006
KONTAKT
Underdirektør
Erik E. Simonsen
33 38 94 13
ees@da.dk