En enestående chance for alle ældre

Af direktør Henrik Bach Mortensen

Over de seneste hundrede år er Danmark blevet et rigt samfund. Skabt med den medvind i ryggen at arbejdsstyrken har været konstant stigende. Men nu er det slut.

For første gang står vi over for en faldende arbejdsstyrke, og samtidig kan vi se frem til en betydelig vækst i antallet af ældre og dermed store stigninger i de offentlige udgifter.

Hvis ikke politikerne ændrer rammerne for de ældres tilbagetrækning og de unges start på arbejdsmarkedet, kommer Danmark i en uholdbar situation.

Set fra velfærdssamfundets side er situationen uholdbar, fordi der kommer en voldsom ubalance mellem indtægter og udgifter. Set fra arbejdsgivernes side kan problemet deles i to:

I første omgang mister vi ordrer og jobmuligheder, når virksomhederne må konstatere, at der ikke er arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer til at gribe de muligheder, som den globale økonomi skaber. Det er en udbredt bekymring, at det på sigt bliver vanskeligt at skabe arbejdspladser nok til ufaglærte, og derfor er det smerteligt at se, at vi i øjeblikket hælder jobmuligheder i skraldespanden.

På længere sigt er en faldende arbejdsstyrke endnu mere truende. Arbejdsgiverne vil blive fanget i en knibtang mellem et skrumpende arbejdsmarked og et markant stigende skattetryk.

I de sidste 30 år har vi forladt arbejdsmarkedet tidligere og tidligere. I 1976 var 75 pct. af 65-årige mænd på arbejdsmarkedet. I dag er det kun 20 pct. Den udvikling kan ikke fortsætte, og det siger nærmest sig selv, at det er uhensigtsmæssigt at bruge efterlønnen til at betale 60-64-årige for at forlade arbejdsmarkedet før den almindelige pensionsalder.

En afskaffelse af efterlønnen er ikke et urimeligt krav. Meget få, af de der går på efterløn, oplever at have et dårligt helbred. 80 pct. går på efterløn af eget valg, og to ud af tre kommer direkte fra beskæftigelse.

Særreglerne for de ældre i dagpengesystemet, som regeringen har foreslået at afskaffe med velfærdsreformen, er der heller ikke behov for. Særregler på arbejdsmarkedet skal bruges med allerstørste forsigtighed, og der er slet ikke grundlag

for særregler, der automatisk sættes i værk, bare fordi dåbsattesten er af ældre dato.

Ingen skal sættes i bås på arbejdsmarkedet på grund af hverken etnisk baggrund, køn, religion eller alder.

Vi ved, at når Arbejdsformidlingen henviser medarbejdere til jobbene, så vælger arbejdsgiverne lige så hyppigt de ældre som de yngre. At give ældre særlige privilegier vil være en klar bjørnetjeneste, der vil gøre de ældre mindre attraktive på arbejdsmarkedet.

Hvordan vil det gå, hvis efterlønnen afskaffes og særreglerne fjernes for de ældre? Uden tvivl godt.

For hvad skete der, da den socialdemokratisk ledede regeringen i 1996 nedlagde den efterlønslignende overgangsydelse, som var et tilbud for 50-59-årige om at forlade arbejdsmarkedet tidligt? Siden den blev afskaffet, er det kun gået fremad for 50-59-åriges beskæftigelse. Der er i dag 175.000 flere 50-59-årige i beskæftigelse, end der var i 1996 – ledigheden er faldet og deltagelsesgraden er steget.

Virksomhederne skaber i disse år fantastiske muligheder for at få flere i beskæftigelse. Hvis partierne på Christiansborg sørger for at stille kvalificeret og motiveret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, så skal arbejdsgiverne nok sørge for, at de kommer i beskæftigelse. Men handles der ikke hurtigt, så går mange jobmuligheder tabt.

Bragt i Berlingske Tidende 9.5.2006