Hvad vil vi med 10. klasse?

Af Tine Aurvig-Huggenberger, Næstformand i Landsorganisationen i Danmark (LO) og Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Arbejdsmarkedet har brug for en stærk grundskole, der giver de unge ballast til at begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Men det har vi desværre langt fra, og det skal der rettes op på, når Folketinget i denne uge indleder de afgørende forhandlinger om 10. klasses fremtid.

Alt for mange unge falder fra en ungdomsuddannelse pga. manglende kundskaber i dansk og matematik, kompetencer som man burde have lært i løbet af 9 år i folkeskolen. En tydelig konsekvens heraf ses på erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvor cirka 30 procent af eleverne falder fra uden at komme i gang med anden uddannelse.

Tidligere undersøgelser har vist, at kun 1/3 af eleverne i 10. klasse har et reelt behov for almen faglig opkvalificering ud over 9. klasse. Derudover mener 40 pct. af de svageste elever ikke, at 10. klasse har øget deres muligheder for at gennemføre en uddannelse eller varetage et job. 10. klasse rammer derfor ikke alene forkert i forhold til målgruppen – den svigter også de svageste.

LO og DA mener, at det er til skade for arbejdsmarkedet, og ikke mindst for de unge.

Andelen af unge der vælger 10. klasse falder år for år, men i 2006 vælger 52 procent af eleverne stadig at fortsætte i 10.klasse. Da vi samtidig har store problemer på ungdomsuddannelserne med såvel de faglige kvalifikationer som motivationen for at gennemføre uddannelserne, så løser de nuværende 10.klasser åbenbart ikke opgaven. Det skyldes, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver taget hensyn til den enkelte elevs behov, blandt andet pga. manglende vejledning, kassetænkning og andre uvedkommende hensyn.

10. klasse koster samfundet 3,5 mia. kr. om året. I 2006 har godt 20.000 elever valgt 10. klasse uden at have et reelt behov. Kan vi i et velfærdssamfund som Danmark virkelig ikke bruge pengene lidt bedre?

Jo vi kan. Der er brug for stærkere fokus på sammenhængen til ungdomsuddannelserne, en mere kvalificeret vejledning, sikring af fokus på indhold frem for økonomi, samt ikke mindst øgede krav til kvalitet og indhold af 10. klasse i de institutioner, der udbyder det.

LO og DA mener, at følgende tiltag vil forbedre kvaliteten af 10. klasse:

  1. 10. klasse skal være et tilbud til elever med et behov for enten fagligt løft i forhold til dansk og matematik eller for afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse.
  2. Alle elever i 9. klasse skal til en individuel vejledningssamtale, hvor Ungdomsuddannelsesvejlederen, elevens lærere og forældre deltager. Samtalen skal afklare, om eleven kan fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse, produktionsskole mv. eller om det er hensigtsmæssigt, at eleven fortsætter i 10. klasse og evt. hvor det rette 10.klasses tilbud udbydes.
  3. 10. klassetilbuddet skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov både fagligt og socialt, og der skal udarbejdes en uddannelsesplan.
  4. 10. klasse skal væk fra folkeskolen og gennemføres i tilknytning til 10. klasses centre, erhvervsskolerne og efterskoler.
  5. Kvalitet og indhold – frem for økonomi – skal være afgørende for valg af uddannelsessted. Der skal stilles krav om form og indhold af 10. klassetilbud til udbyderne.
  6. 10. klasse skal indeholde såvel almen faglig uddannelse som brobygning til ungdomsuddannelse, herunder f.eks. forpraktik i en virksomhed.
  7. Ved afslutning af 10. klasse skal der være prøver, der dokumenterer det faglige niveau og som kan meriteres i erhvervsuddannelserne, hvis der er opnået tilstrækkelig supplerende kompetencer.
  8. 10. klasse skal også kunne samle de unge op, der falder fra en erhvervsuddannelse, hvor især elever med svage kundskaber har et stort frafald

10. klasse skal være et tilbud til de elever, der har behov for enten et fagligt løft eller for afklaring i forhold til uddannelse, og ikke et sabbatår for dem, der allerede er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

Bragt i Berlingske Tidende d. 24.10.2006