Magistre er ikke mere langtidsledige end andre

Af chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen, Dansk Arbejdsgiverforening, og Henning Kjær Pedersen, formand for Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Fredag den 8. december 2006 bragte Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi en historie om, at op mod halvdelen af alle medlemmer af de akademiske a-kasser – med Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) i spidsen – havde været uafbrudt arbejdsløse i ca. tre år, og at akademikerne, ifølge DA måtte se at give slip på illusionen om, at de skal ud og have et akademikerjob.

Disse tal i artiklen undrede Magistrenes Arbejdsløshedskasse – med god grund.

I DA’s beregninger, som blev bragt i artiklen i Jyllandsposten, havde DA ved en fejl medtaget andre offentlige ydelser end dagpenge og ydelser under aktivering i opgørelsen af 3 års periode på dagpenge. Det er meget beklageligt, og det giver et forkert billede af ledighedslængderne blandt akademikere.

Sagen er nemlig, at ledigheden i meget høj grad er et dimittendproblem. Og dimittenderne har i sagens natur ikke været ledige ret længe. Knap halvdelen af MA’s ledige har ikke været i dagpengesystemet i tre år alene af den grund, at de først for nylig er blevet færdige med deres uddannelse.

En opgørelse blandt MA’s ledige medlemmer, som havde fået udbetalt ydelser i 156 uger eller mere viser, at det drejer sig om 449 medlemmer, hvilket svarer til 9,4 pct. af de ledige medlemmer. I dette tal indgår også dem, som ikke har været på fulde dagpenge og ledige som i perioder har haft arbejde. De 156 uger, vi har undersøgt, ligger nemlig ikke nødvendigvis inden for tre år, de kan være fordelt på op til seks år.

Bag ved tallene for langtidsledigheden for det samlede arbejdsmarked, som netop er offentliggjort i Arbejdsmarkedspolitisk AGENDA, ligger, at langtidsledigheden er langt mere jævnt fordelt end tallene bag artiklen i Jyllandsposten viste.

Ser vi alene på den gruppe, som har modtaget dagpenge eller ydelser under aktivering i 90 pct. af tiden de seneste 3 år, nås samme andel som Magistrenes Arbejdsløshedskasse har beregnet sig frem til i sin opgørelse – nemlig omkring 10 procent. De tilsvarende tal beregnet for de øvrige a-kasser nævnt i artiklen i Jyllandsposten er for Akademikernes a-kasse ca.10 pct., Ingeniørernes a-kasse ca. 13 pct., Teknikernes a-kasse ca. 15 pct. og It-fagets og merkonomernes a-kasse ca.15 pct.

Bragt i Jyllands-Posten 21. december 2006