Konfliktstatistik 4. kvartal 2006

  • Lavt konfliktomfang

I 4. kvartal 2006 var der 75 overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, som resulterede i 3.612 tabte arbejdsdage. Konflikterne involverede i gennemsnit 53 personer og var af 0,9 dags varighed. Det samlede konfliktomfang var dermed lavt sammenlignet med samme kvartaler de seneste år.

Der var i 4. kvartal 2006 21 konflikter med baggrund i lønspørgsmål. Dette omfang var moderat sammenlignet med samme kvartaler de seneste 10 år. Lønkonflikterne resulterede i 847 tabte arbejdsdage, og i gennemsnit var lønkonflikterne af 1,2 dages varighed og involverede 33 personer.

Tabellen i Læs mere boksen viser de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i alt samt de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser begrundet i lønkonflikter siden 2002.

Den elektroniske publikation KonfliktStatistik indeholder yderligere oplysninger om overenskomststridige konflikter og udkommer dags dato.

Begreber

KonfliktStatistikken registrerer alle overenskomststridige arbejdsnedlæggelser inden for DA-området.

Statistikken bygger på indberetninger om konflikter med oplysninger om konflikt årsag, antal deltagende lønmodtagere samt tidspunkt for iværksættelse og ophør af arbejdsnedlæggelsen. På baggrund af disse oplysninger opgøres antallet af arbejdsnedlæggelser og varigheden heraf. Desuden er det muligt at beregne antallet af tabte arbejdsdage.

KONTAKT
Underdirektør
Steen Müntzberg
33 38 92 86
sem@da.dk
Publiceret:
26. februar 2007
LÆS MERE
TabelKonfliktstatistik 4. kvartal 2006 Printvenlig version