Jobcentre skal levere varen nu

Tæt opfølgning og kontante krav til lediges jobsøgning skal give ny vind til jobvæksten, mener DA

Danmarks Statistik har i dag offentliggjort nye ledighedstal for januar 2007.

Ledigheden falder fortsat og udgør nu 105.300 personer, svarende til en ledighedsprocent på 3,8pct.

Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen:

”Vores forventninger er store til, at den fælles statslige og kommunale kraft i de 91 nye jobcentre vil blive brugt til at prioritere virksomhedernes behov for arbejdskraft højt.

Jobcentrene må sikre, at ledige dirigeres hen hvor jobbene er, og at det følges tæt op med kontante krav til lediges aktive jobsøgning.

Hvis ikke flere ledige kommer i kontakt med virksomhederne, er der stor risiko for, at væksten i beskæftigelsen bremses.

Også borgmestrene skal påtage sig deres del af ansvaret, og alle bakke op om, at det handler om at få mennesker i arbejde ikke vedblive i offentlig forsørgelse.”

Arbejdsmarked
8. marts 2007
KONTAKT
Chefkonsulent
Jørgen Bang-Petersen
33 38 94 14
jbp@da.dk