Dansk Arbejdsgiverforening har den 24. april 2007 svaret Beskæftigelsesministeriet i sagen om erhvervsbegrænsende aftaler

Høringssvar vedrørende lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler – L 212

Høringssvaret i PDF-format.

Resumé

DA skal generelt påpege det uheldige i, at lovforslaget først er sendt i høring samtidig med fremsættelsen og den knappe høringsfrist vedrørende et initiativ, der i øvrigt har været så højt profileret i medier m.v. og genstand for et udvalgsarbejde.

DA har naturligvis noteret, at der er et bredt politisk flertal for en regulering. DA finder desværre, at lovforslaget indeholder uantagelige elementer.

Det er ikke dokumenteret, at brugen af erhvervsbegrænsende aftaler har et sådant omfang eller negativ virkning for arbejdsmarkedet, at det er nødvendigt at lovgive herom, hvilket udvalgsarbejdet også har dokumenteret. Samtidig arbejder relevante brancher egenhændigt aktivt på arbejdsmarkedet med forskellige kodeks, hvorefter der anbefales åbenhed om klausulernes eksistens. Det er oplevelsen, at disse frivillige retningslinjer i vid udstrækning efterleves. DA finder derfor, at der ikke er behov for en lovregulering.

DA er enig med regeringen i, at sådanne aftaler ikke skal forbydes på arbejdsmarkedet. På dette grundlag kan DA generelt støtte rammen for reguleringen i form af en oplysningspligt, som bygger på, at der fra virksomhedens side ensidigt skal ske en oplysning til medarbejderen. Det forhold, at medarbejderne generelt er bekendt med de vilkår, som gælder for virksomheden og medarbejdernes erhvervsudøvelse, er efter DA’s opfattelse en naturlig del af moderne virksomhedsledelse og forretningsstrategi.

DA lægger afgørende vægt på, at lovregulering sker i form af en balanceret lovgivning, der bl.a. tager højde for erhvervslivets behov – herunder vikarbureauer og konsulentvirksomheder.

DA lægger afgørende vægt på, at oplysningspligten efter lovforslaget skal forstås således, at arbejdsgiverens forpligtigelse til at oplyse om aftalens indhold ikke under nogen omstændigheder kan udstrækkes til at omfatte oplysning om f.eks. den konkrete pris, som brugervirksomheden skal betale ved rekruttering af medarbejderen, da dette er fortrolige forhold, der er af betydning for virksomhedens konkurrenceforhold.

Virksomhedernes interesse i at hemmeligholde det pågældende honorars størrelse og sammensætning overstiger klart lønmodtagerens interesse i at modtage oplysning herom.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis der ikke åbnes op for en generel orienteringsmulighed, vil oplysningspligten og fristerne blive en stor administrativ byrde for de virksomheder, der benytter erhvervsbegrænsende aftaler som et almindeligt kontraktvilkår med deres kunder – eksempelvis vikarbureauerne og visse konsulentvirksomheder.

DA finder, at man generelt skal undtage vikarbranchen for lovens regulering, da anvendelsen af særskilt prissætning/formidlingsgebyret er så almindeligt anvendt i branchen, at det må anses for et grundlæggende vilkår, hvorfor en særlig oplysningspligt ikke giver mening i forholdet mellem vikaren og vikarbureauet.

DA skal foreslå, at der i loven indsættes en bestemmelse om, at loven ikke finder anvendelse, i det omfang en tilsvarende pligt følger af en kollektiv overenskomst.

PDF-filer kræver Adobe Acrobat Reader

KONTAKT
Ansættelsesretschef
Flemming Dreesen
33 38 94 10
fld@da.dk
Publiceret:
26. april 2007