God plads til familielivet i Danmark

Af adm. dir. Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening

Langt de fleste børnefamilier i Danmark har en god balance mellem livet i familien og karrieren på arbejdsmarkedet.

Det ville også være sært andet. Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, og der er gode muligheder for at kombinere et godt familieliv med et arbejdsliv. Så når debatten om børnefamiliernes vilkår nu sættes i gang, er det vigtigt at holde sig for øje, at udgangspunktet er godt.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan gøres mere. De nye overenskomstaftaler er et klart bevis herfor. For det første er perioden, hvor der gives løn under forældreorlov udvidet med tre uger, som er forbeholdt faderen. For det andet vil der fremover blive indbetalt et særligt pensionsbidrag for mødre på barselorlov, som skal medvirke til at kvinder ikke står dårligere pensionsmæssigt på grund af manglende indbetalinger under barsel og forældreorlov.

Aftalerne er de seneste i en lang række af konkrete forbedringer for børnefamilierne, som arbejdsmarkedets parter har stået bag. Fælles for disse aftaler er, at de er indgået i forståelse af, at medarbejderne ikke skal stavnsbindes til virksomhederne.

Både medarbejderne og virksomhederne har glæde af det fleksible danske arbejdsmarked, hvor det er almindeligt at skifte job hver 3-4 år. Virksomhederne har selvfølgelig glæde af fleksibiliteten og muligheden for at tilpasse sig de globale afsætningsmuligheder. For medarbejderne betyder det fleksible arbejdsmarked, at de mange gange i løbet af et livsforløb får anledning til at skifte til en virksomhed, der kan tilbyde rammer, som er passer til familiesituationen.

Med færre i den arbejdsdygtige alder de næste mange år fremover, bliver der kamp om arbejdskraften, og virksomheder, der ikke lytter til, hvordan nuværende og kommende medarbejdere gerne vil prioritere deres liv, kommer bagerst i køen.

Den udvikling understøttes også af, at vi i stadig højere grad bliver et vidensamfund, med langt større individualitet og hvor stadig flere vil arbejde i job, der er tilpasset den enkelte medarbejder.

I et sådant fleksibelt samfund er det vigtigt at sikre, at de goder og rettigheder, som lønmodtagerne opnår, er udformet, så det er muligt for lønmodtageren at tage dem med sig, når hun eller han går videre til den næste arbejdsplads.

Hvis man kigger alle de rettigheder igennem, som er indført i overenskomsterne i den seneste generation, så er de alle udformet, så de ikke stavnsbinder medarbejderen til virksomheden eller omvendt. Det kan desværre ikke siges om al regulering fra Christiansborg, hvor der er kedelige eksempler på, at man ikke tænker over, at giver man nogle medarbejdergrupper særlige fordele, så giver gør man det sværere for dem, at få et nyt job, og at positiv diskrimination af nogle medarbejdergrupper er det samme som negativ diskrimination af andre medarbejdergrupper.

Debatten om børnefamiliernes vilkår må ikke føre til, at man bryder med det sunde princip om, at alle medarbejdere er på arbejdspladsen, fordi der er brug for dem.

Det er kun mellem forældre og børn at båndet skal være ubrydeligt - ikke mellem forældre og job.

Samtidig er det afgørende, at der ikke gennemføres velmenende tiltag, der sænker arbejdsstyrken. Den er i forvejen under stort pres, og det er umuligt at forestille sig, at vi kan skabe et samfund, hvor det er godt at være børnefamilie, hvis vi ikke får en sund balance mellem et stigende antal ældre og en arbejdsstyrke, der kan finansiere velfærdsudgifterne.

Bragt i Berlingske Tidende 8. maj 2007