Alt for mange parkeres på førtidspension

Af chefkonsulent Erik Simonsen, Dansk Arbejdsgiverforening

DA ønsker, at alle, som kan yde en indsats på arbejdsmarkedet, gør det. En ordning som førtidspension skal være for dem, der ikke har arbejdsevnen i behold og derfor ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet. Men samtidig må det ikke være sådan, at personer, der måske kan omskoles, eller et offentligt støttet fleksjob opgives og parkeres på førtidspension. Det går udover både virksomhedernes rekrutteringsmuligheder, den enkelte og samfundsøkonomien.

Tilbage i 2001 lavede Folketinget en reform af førtidspensionsordningen. Reformen trådte i kraft i 2003 og havde det helt igennem fornuftige formål, at man skulle se på, hvad den enkelte kunne på arbejdsmarkedet i stedet for at stirre sig blind på begrænsningerne.

Der blev derfor indført nye sagsbehandlingsmetoder, hvor hensigten var at afprøve alle muligheder, f.eks. omskoling til andre jobfunktioner eller et offentligt støttet fleksjob, før en beslutning om førtidspension evt. kunne tages som en sidste udvej. Flere skulle bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet og færre henvises til førtidspension.

Men som regeringen selv har konstateret i en ny redegørelse, så har førtidspensionsreformen ikke virket efter hensigten. Omkring15.000 danskere får fortsat hvert år en førtidspension, som betyder, at de som udgangspunkt kan se frem til at leve resten af deres dage på offentlig forsørgelse. Der er i dag 34.000 personer flere i fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension end forudsat ved reformen. Det koster årligt samfundet 6,1 mia. kr. mere end forudsat.

Hovedproblemerne er, at for mange unge får tilkendt en førtidspension, at kommunerne ikke sikrer, at ansøgeres arbejdsevne i tilstrækkelig grad er afprøvet og at et stigende antal får tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser.

Fra at udgøre en fjerdedel af nye førtidspensionister i 1998, er antallet der får en pension med baggrund i psykiske lidelser steget til at udgøre næsten halvdelen af alle sager. Særlig dramatisk er udviklingen, når man ser på de helt unge nye førtidspensionister, som med en førtidspension risikerer at blive parkeret på offentlig forsørgelse resten af livet, før de overhovedet har påbegyndt en tilværelse på arbejdsmarkedet. I 1998 fik godt 900 unge under 30 år tilkendt en førtidspension. I 2005 var det steget til ca. 1.500 personer. Hele stigningen skyldes en eksplosion i antallet af henvisninger med baggrund i en psykisk diagnose.

Her må man selvfølgelig spørge sig selv, om ikke behandlingstilbud, revalidering og forebyggende foranstaltninger eller måske et fleksjob på nedsat tid er bedre løsninger end førtidspension – både for den enkelte, for virksomheder, der mangler arbejdskraft og for samfundet som helhed?

Udover, at arbejdsgiverne har gavn af et større arbejdskraftsudbud, er det også i den enkelte førtidspensionists og i samfundets interesse, at ressourcer ikke går til spilde. Ca. ¼ million danskere forsørger sig i dag ved hjælp af førtidspension. Mange af dem har fået deres pension i en periode med et langt højere ledighedsniveau end nu, før der var skabt muligheder for offentligt støttede fleksjob, og før nye og bedre sagsbehandlingsmetoder trådte i kraft. Her gemmer sig formentlig nogle muligheder for et aktivt arbejdsliv og dermed for et øget arbejdskraftpotentiale.

Derfor bør kommunerne give alle gamle førtidspensionister en ny chance på arbejdsmarkedet. Man bør kigge på hver enkelt sag med nye øjne og vurdere, om ikke bedre behandlingsmetoder, nye muligheder for omskoling eller offentligt støttet fleksjob gør, at den enkelte med det offentliges hjælp og støtte kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Der er brug for, at politikerne sætter sig sammen og får stoppet den uhensigtsmæssige udstødning fra arbejdsmarkedet.

Bragt i Berlingske Tidende d. 29. maj 2007