Mennesker i tal og tabeller

Af Fini Beilin. Vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening

Lønstatistikken er et af de mere upåagtede hjul i det maskineri, der har skabt det danske velfærdssamfund og det berømmede fleksible arbejdsmarked. Men den sidste måneds ophidsede debat om, hvad lønnen egentlig er i den offentlige sektor, giver en lille prøve på betydningen af, at både lønmodtagere og arbejdsgivere har et troværdigt billede af den aktuelle prisdannelse på markedet for arbejdskraft.

I dag, den 5. oktober, har den danske lønstatistik 100 års jubilæum. De første ti år var Dansk Arbejdsgiverforening alene om projektet, men fra 1917 kom Danmarks Statistik med i samarbejdet om at kortlægge lønforholdene i private virksomheder.

Hvad har vi så fået ud af de tonsvis af indberetninger, hundredvis af årsværk og tusindvis af statistikker, der er kastet i projektet de forløbne 100 år?

I dag er ingen i tvivl om, at dette samfunds rigdom og velfærd står og falder med, hvor gode vi er til at anvende de menneskelige ressourcer. Kan en lønstatistik bidrage til at skabe gennemsigtighed på arbejdsmarkedet og dermed en mere effektiv prisdannelse, så er betydningen selvfølgelig enorm.

Men historien om den danske lønstatistik begynder et helt andet sted. Det, som plagede det danske arbejdsmarked de allerførste år af 1900-tallet, var gentagne - og ofte langvarige - strejker. Interessekonflikterne var til at få øje på, men det som generede de mere tænksomme arbejdsgivere var, at mange af konflikterne udsprang af fejlopfattelser af, hvilke lønninger, der rent faktisk blev givet rundt om på arbejdspladserne. ”Konflikt er bleven paabegyndt og fortsat i lange Tider på Grundlag af Arbejdernes forkerte opfattelse af de virkelige Lønforhold i Faget”, hed det i begrundelsen for at oprette en lønstatistik.

Med tanke på de nuværende uoverensstemmelser mellem de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere om ”de virkelige Lønforhold i Faget”, kan man vel sige, at det kunne være skrevet i dag al den stund, at konflikterne på daginstitutionsområdet bl.a. udsprang af forskellig opfattelse af lønnen.

Winston Churchill sagde om statistik, at ”den eneste statistik du kan tro på, er den du selv har manipuleret”, og dermed rørte han ved en kerne i lønstatistikken: Hvis den ene side af bordet ikke har tillid til statistikken, så forfejles en væsentlig del af selve målsætningen med at udarbejde den. Det er derfor en væsentlig del af en god lønstatistik, at metoden dokumenteres og formidles, så alle brugere kan se præcis, hvad der er foregået. En lønstatistik indsamlet og udgivet af arbejdsgiverne skal være lige så anerkendt af lønmodtagerne, som hvis de selv havde udarbejdet den – eller for at bruge Churchills ord, ”selv havde manipuleret den”.

At sikre, at arbejdsmarkedet udvikler sig uden konflikter, har altid været et hovedmål for Dansk Arbejdsgiverforening, og den stadig større internationale samhandel har gjort dette endnu mere vigtigt. I en global verden kan selv en kortvarig konflikt betyde, at en virksomhed mister kunder til en udenlandsk konkurrent for altid.

Men i dag er det ikke kun af hensyn til konkurrenceevnen, at vi interesserer os for de udenlandske lønninger. Danske virksomheder henter stadig flere medarbejdere i udlandet, og flere og flere danskere vælger at lægge deres arbejdsliv i udlandet. Det betyder, at det bliver stadig vigtigere at se løndannelsen i et internationalt perspektiv, og der er næppe tvivl om, at det er en af fremtidens store udfordringer for lønstatistikere at sikre, at de forskellige landes lønstatistikker hænger sammen, så de kan bruges af både virksomheder og lønmodtagere på tværs af grænser.

Den globale arbejdsdeling ændrer sig dramatisk i disse år. Produktioner bliver flyttet til de lande, hvor de kan fremstilles bedst og billigst. Danmark klarer sig godt i den udvikling og skaber flere nye jobs, end vi mister. Det kunne ikke ske uden en høj grad af fleksibilitet og en fri løndannelse. Og, noget sådant kan ikke fungere optimalt uden en lønstatistik, der konstant skaber gennemsigtighed på et marked, der er som udgangspunkt er yderst komplekst – måske endda et af de mest komplekse markeder overhovedet. På markedet for arbejde udbydes og efterspørges nemlig et utal af kvalifikationsvarianter, og prisen for varen består af en hel buket af mere eller mindre kontante ydelser og goder. Derfor vil der til stadighed skulle ske en udvikling af lønstatistikken, så den afspejler så mange relevante faktorer, der knytter sig til løn, som muligt.

Det er samtidig givet, at lønstatistikken aldrig kan give alle svar på, hvor meget en lønmodtager kan sælge et givet sæt kvalifikationer for. Når det kommer til stykket er det kun den enkelte lønmodtager og den enkelte arbejdsgiver, der kan tage stilling til, om lønnen er rigtig. Men en veldokumenteret lønstatistik kan være et værdifuldt instrument til at sikre, at den enkelte lønmodtager lægger sin arbejdskraft der, hvor hun eller han mener sig mest værdsat, og at arbejdsgiveren hele tiden søger at få løst sit kompetencebehov bedst og billigst. Begge dele vil medvirke til at samfundet både anvender og udvikler sine menneskelige ressourcer bedst muligt.

Bragt i Berlingske Tidende d. 5. oktober 2007