Sort arbejde fastlåser indvandrere

Af Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør Dansk Arbejdsgiverforening

Når skattevæsenet gennemfører deres razziaer og afslører sort arbejde, så vækker det naturligvis forargelse, og forargelsen bliver ikke mindre, når der også knytter sig socialt bedrageri i form af dagpenge eller kontanthjælp til de sorte aktiviteter.

Det gælder også de kampagner, der har været rettet mod pizzeriaer, grønthandlere og andre brancher med mange indvandrere ansat. Men sort arbejde forbundet med socialt bedrageri er ikke kun synd for konkurrenterne og skatteyderne – det er også synd for de unge selv, der bliver fastlåst i jobs, hvor de nok har en pæn skattefri indtjening, men hvor de aldrig får den kompetencegivende uddannelse, som kunne have udfoldet deres medfødte talenter.

Når det danske arbejdsmarked er så fleksibelt, som det er, så skyldes det bl.a., at medarbejdere på det hvide arbejdsmarked ikke bliver låst fast til den enkelte arbejdsgiver. De kvalifikationer, man erhverver, er man fri til at sælge til en anden arbejdsgiver, der måske vil betale mere. Pensionsopsparing og barselsrettigheder er heller ikke betinget af, at man forbliver i sit job, og derfor behøver danske lønmodtagere ikke at holde fast i et utilfredsstillende job.

Sådan er det ikke, når pengene ruller ind i form af en kombination af overførselsindkomst og sort arbejde. Levestandarden er høj – så høj, at det bliver helt uoverskueligt at gå i gang med at tage en uddannelse.

Hvor mange potentielle folkeskolelærere eller ingeniører vi mister på den konto, ved vi naturligvis ikke, men vi ved fra Pisa-undersøgelserne, at alt for mange unge med indvandrerbaggrund kommer ud af folkeskolen med dårlige læse-, skrive- og regnefærdigheder, og for sådant et ungt menneske er gevinsten ved sort arbejde at sammenligne med osten i musefælden.

Sort arbejde fastholder arbejdstageren i samme job uden mulighed for at kunne dokumentere, at de kvalifikationer og erfaringer, der er hentet i jobbet, kan bruges som afsæt til beskæftigelse på det almindelige, skattebetalende arbejdsmarked. De kvalifikationer som de ansatte erhverver sig ved sort arbejde forsvinder og kan ikke løftes med over i et nyt ordinært job.

Der er ingen grund til at tro, at hverken indvandrere eller øvrige danskere tvinges ud i ulovligheder. Tværtimod mangler Danmark arbejdskraft som aldrig før. Derimod peger en undersøgelse fra et par år siden på kulturelle og sproglige årsager til, at mange indvandrere foretrækker at arbejde for en landsmand (”Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv”, RUC, 2004).

Alle undersøgelser fra Integrationsministeriet, Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening viser, at når indvandrere har et dansk uddannelsesbevis, er deres erhvervsaktivitet næsten ligeså høj som danskernes. Og meget vigtigt: Næsten alle bliver ansat i et job på det niveau, de er uddannet til.

Skal Danmark fortsat være et af de rigeste lande i verden er det helt afgørende, at vi er bedre end andre til at anvende og udvikle de menneskelige ressourcer. Sort arbejde er ikke bare snyd, men en livsform, der fastlåser den enkelte i jobs, hvor hendes eller hans evner hverken bliver brugt optimalt eller udviklet. Sådan bliver vi ikke et vindersamfund, og derfor skal sort arbejde bekæmpes både for samfundets og den enkeltes skyld.

Bragt i Altinget d. 4. oktober 2007