Frit optag skaber frafald på erhversuddannelserne

Af chefkonsulent Simon Neergaard-Holm, Dansk Arbejdsgiverforening

Fremover bør der stilles krav til elevernes grundlæggende kvalifikationer, før de optages på en erhvervsuddannelse. Her og nu kan fire tiltag medvirke til at nedbringe frafaldet.

I dag skal undervisningsminister Bertel Haarder over for Folketinget redegøre for det ”store” frafald på erhvervsuddannelserne. På trods af debatten i Folketinget er hovedreglen faktisk, at langt de fleste unge gennemfører uddannelsen på normal vis og kommer i beskæftigelse efterfølgende. Der har aldrig været bedre muligheder for de unge end i dag.

Det statistisk høje frafald på erhvervsuddannelser dækker i virkeligheden over, at mere end hver anden, der falder fra, skifter til enten en ny erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse. Hertil kommer, at hver fjerde finder et arbejde umiddelbart efter frafaldet. Mange unge foretrækker simpelthen den træning og ”uddannelse”, der foregår direkte i virksomheden og har efterfølgende mulighed for at opkvalificere sig gennem voksen- og efteruddannelsessystemet. Det betyder, at Danmark har den næstlaveste ungdomsledighed i Europa.

Ca. 15-20 pct. kommer ikke i arbejde eller starter på en anden uddannelse. Er det negativt for erhvervsuddannelserne? Ikke ubetinget, fordi mange af de frafaldne skulle aldrig have påbegyndt en erhvervsuddannelse. Mange elever falder nemlig fra, fordi de ikke kan læse og regne godt nok. Halvdelen af de elever, der falder fra grundforløbet, har under 6 i gennemsnit i dansk og matematik. Det er en misforståelse at tro, at erhvervsuddannelserne er for de svage elever, der ikke kan klare sig i gymnasiet. Problemet er, at erhvervsskolerne i årenes løb har optaget for mange elever, der ikke havde de nødvendige kvalifikationer. De svageste elever skal i stedet gå i gang med en Erhvervsgrunduddannelse på en produktionsskole.

Så længe der er frit optag på erhvervsuddannelserne, vil der være et frafald. Selvfølgelig skal der gøres, hvad der er muligt for, at frafaldet bliver så begrænset som muligt. DA foreslår følgende 4 tiltag:

Lærerne skal undervise mere, fordi den tætte personlige kontakt mellem lærer og elev har vist sig at være effektiv til at fastholde eleverne. Desværre fastslår en ny undersøgelse, at der undervises for lidt på erhvervsskolerne, fordi mange skoleledelser hverken har ledelsesrum eller erfaring til at få gennemført mere undervisning til gavn for eleverne og styrkelse af kvaliteten. Lærernes arbejdstid skal tilrettelægges bedre, så der bliver mere undervisning.

Nogle erhvervsskoler har haft succes med at opdele grundforløbet i en grøn og blå linje. Blå linje er det normale grundforløb, mens grøn linje er for elever med behov for særlig opmærksomhed, hvor undervisningen er mere struktureret. Her gennemføres f.eks. morgensamling for at få eleverne til at møde til tiden, ugevis opsamling af læringsaktiviteter, ekstra teoriundervisning i dansk og matematik samt værkstedsaktiviteter.

Tildeling af en mentor har markant nedbragt frafaldet på en række erhvervsskoler. Det kan både være personale på skolen, som får opgaven eller stærke elever, der hjælper en kammerat. Frafaldet er nogle steder nedbragt med op til 10 pct. gennem en mentorordning.

Flere undersøgelse har vist, at en del elever har brug for lægefaglig psykologisk bistand. Da det gælder alle ungdomsuddannelser, bør kommunerne og regionerne operere med en permanent psykologordning, som kan hjælpe elever med psykiske problemer igennem uddannelsen.

Bragt i ErhvervsBladet d. 29. januar 2008