Regeringen snubler i indsats mod sygefravær

Det er godt at regeringen har sat fokus på sygefraværet, men regeringen er ved at snuble i den proces og skade de svage lediges mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet

Af administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening

Sygefraværet i Danmark er så højt, at det svarer til, at 150.000 personer hvert år bliver hjemme hele året på grund af sygdom. Den største del af regningen betales af virksomhederne, som både skal betale de første ugers sygefravær og undvære medarbejderne i produktionen. Dertil kommer de mange millioner som private virksomheder poster i sundhedsforebyggende foranstaltninger som helbredsforsikringer, stresscoaches mv.

Derfor er det godt, at regeringen har sat fokus på sygefraværet og bebudet en handleplan i starten af juni.

Men regeringen er ved at snuble i denne vigtige proces - inden den er gået rigtigt i gang - ved at foreslå, at hæve det antal sygedage virksomhederne skal betale fra 15 til 21 dage. I forvejen betaler virksomhederne omkring 3/4 af sygefraværet, hvad enten fraværet skyldes influenza, en arbejdsskade eller en sportsskade. Hvis det er incitamenter, regeringen ønsker at skabe, kan man konstatere, at de allerede er der. Derfor er det endog meget svært at se den øgede arbejdsgiverbetaling som andet end en ekstra beskatning af virksomhederne.

Den øgede beskatning af virksomhederne står tilmed i direkte modsætning til virksomhedernes sociale engagement. Ved at gøre virksomhederne ansvarlige for at betale for de første tre uger, hver gang en medarbejder lægger sig syg giver man virksomhederne et meget stærkt incitament til kun at ansætte medarbejdere, der er helt raske og rørige. Det er til skade for de svage grupper af ledige og kontanthjælpsmodtagere, der meget gerne skal have fodfæste på arbejdsmarkedet. En i forvejen meningsløs strafforanstaltning i forhold til virksomhederne vil altså i høj grad også straffe de grupper af borgere, som regeringen ellers forsøger at hjælpe i fast beskæftigelse. Og netop i disse år med lav ledighed har vi en enestående chance for at få flere svage i gang på arbejdsmarkedet.

Når der er taget og kan tages mange flere gode initiativer til at få nedbragt sygefraværet er det mildest taget ærgerligt hvis regeringen snubler netop når arbejdet med at få et lavere sygefravær skal i gang.

En meget stor del af sygefraværet er blandt ledige og kommunalt ansatte, hvor fraværet er markant højere end i det private erhvervsliv.

Det er derfor godt, at regeringen i sit udspil til kvalitetsreformen sætter fokus på, at få sygefraværet ned på offentlige arbejdspladser gennem øget dialog mellem leder og medarbejder og mere aktiv brug af helbredsoplysninger. Det er gode initiativer, som DA støtter op om. Vi er helt enige i, at en meget stor del af arbejdet med sygefravær skal foregå på den enkelte arbejdsplads i samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Men det er også afgørende for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet, at læger og kommune er en del af samarbejdet. F.eks. har jobcentrene i løbet af de sidste år øget antallet af opfølgningssamtaler med sygemeldte, og det er en meget vigtig brik i indsatsen mod for højt sygefravær.

I forhold til private virksomheder skulle regeringen derfor understøtte det samme princip, nemlig at der skal bygges på et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Vi kan ikke komme af med sygefravær, men øget samarbejde og positivt fokus på, at sygemeldte skal tilbage på arbejdspladsen på en hurtig og forsvarlig måde, kan være med til at nedbringe antallet af fraværsdage.

Frem for at straffe virksomheder med syge medarbejdere skulle regeringen hellere investere mere i forebyggelse og skabe grundlag for, at virksomhederne kan udbygge samarbejdet med medarbejderne.

Man kan ikke lovgive om godt samarbejde. Men regeringen kan bidrage med de bedst mulige rammer for både offentlige og private virksomheders arbejde med at nedbringe sygefraværet.

I den lette ende af sygefravær er fravær der ligger op til og efter weekenden. Vi har gode erfaringer med sygefraværssamtaler, som på kort tid kan medføre bemærkelsesværdige resultater. Det har vist sig, at systematisk opfølgning i form af sygefraværssamtaler hurtigt får bugt med det såkaldte fredags- og mandagsfravær. Et af midlerne er blandt andet, at sygefraværssamtalerne ikke alene er en samtale mellem personalechef og medarbejder, men en naturlig dialog mellem nærmeste chef og medarbejder.

I den tunge ende ligger langtidssygefravær med risiko for førtidspension, hvis der ikke tages initiativer i tide til fastholdelse af medarbejderen på virksomheden. Rundbordssamtaler til arbejdsfastholdelse er blevet udviklet som et nyt redskab, der kan foregå mellem medarbejdere, leder, tillidsrepræsentant, egen læge og sagsbehandler, der alle deltager for at finde et egnet job til medarbejderen efter lang tids sygefravær. Rundbordssamtalerne kan være en god model for at få medarbejderen tilbage til arbejdspladsen ved hel eller delvis raskmelding. Måske skal medarbejderen i en periode varetage nogle andre opgaver end de vanlige. Pointen er, at medarbejderen bevarer kontakten til virksomheden og hurtigst muligt vender tilbage.

Sygefraværssamtaler og rundbordssamtaler er dele af sygefraværspolitikken. Det er i samarbejdsudvalgene, personalepolitikken bliver sat på dagsordenen og herunder drøftes eventuelle problemer med sygefravær på den enkelte virksomhed. Medarbejdernes almindelige trivsel er afgørende for, om en virksomhed kan tiltrække den fornødne arbejdskraft, og raske engagerede medarbejdere er med til at styrke virksomhedens konkurrenceevne. Derfor er forebyggelse af sygefravær særligt vigtigt.

Regeringen synes at være af den opfattelse, at sygefravær på virksomheden først og fremmest drøftes i forbindelse med den såkaldte Arbejdspladsvurdering. Ved ændring af Arbejdsmiljøloven i 2004 indførte man, at sygefraværet skulle indgå i Arbejdspladsvurderingen, og dermed blev eventuelle overvejelser om virksomhedens sygefravær placeret som et anliggende for sikkerhedsorganisationen.

Vi mener, det er den helt forkerte vej at gå. Sikkerhedsorganisationens arbejde med risici for sikkerhed og sundhed har meget lidt at gøre med de komplekse forhold, der betinger den enkeltes sygefravær. Derimod bør arbejdet med sygefravær ligge i samarbejdsudvalget.

Samarbejdsudvalgets vigtigste opgave er at fremme trivslen på virksomheden, så arbejdsglæden bliver en naturlig del af hverdagen. Undersøgelser viser, at arbejdstilfredsheden er i top i Danmark. Så vi gør det godt på de danske virksomheder. Det er blandt andet, fordi vi har en tradition for samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i samarbejdsudvalgene. Men trivslen skal løbende forbedres for at holde vor førerposition i Europa og for at sænke sygefraværet.

Inden for Teksam arbejder DI og CO- Industri med et projekt der skal give et lavere sygefravær. Projektet er startet på syv virksomheder. Projektet kører ad to spor: Sundhedsfremme og bedre psykisk arbejdsmiljø. En fælles indsats fra ledelse og medarbejdere mod f.eks. mobning skal forbedre samarbejde og trivsel i det daglige på virksomhederne og mere motion og bedre spisevaner skal fremme den enkelte medarbejders velvære.

Det er det lange seje træk mod et lavere sygefravær, hvor samarbejdsudvalgene kan gøre en forskel ved at få en åben drøftelse af arbejdsklimaet på virksomheden set fra både ledelsens og medarbejderens side. Vi mener derfor, at diskussionen om sygefravær bør ligge i den enkelte virksomheds samarbejdsudvalg.

DA ønsker at indgå i en konstruktiv dialog med beskæftigelsesministeren om arbejdet med nedbringelse af sygefravær. Vi har derfor afleveret en handleplan til ministeren, hvor udgangspunktet er, at samarbejdet mellem de involverede parter skal styrkes og forenkles. Vi skal af med berøringsangsten og gentænke den måde, vi forholder os til sygefravær på gennem øget samarbejde mellem arbejdsplads, den sygemeldte, læge og kommune. Virksomhederne, tillidsrepræsentanterne og de sygemeldte mangler afklaring om, hvordan vi i virksomhederne må og kan tale om sygdom. Regeringens initiativer skal medvirke til at nedbringe sygefraværet på arbejdspladserne og blandt ledige.

Øget skat løser intet her.

Det er nu op til regeringen at vise, at den vil gøre en reel indsats for at nedbringe antallet af sygefraværsdage. Derfor opfordrer DA til, at initiativerne rettes derhen, hvor de vil gøre bedst gavn; I samarbejdsudvalgene og i jobcentrene hvor det daglige arbejde med at nedbringe sygefraværet udføres.

Bragt i Jyllands-Posten d. 12. februar 2008