Danskuddannelserne er en vigtig brik i globaliseringen

Af konsulent Berit Toft Fihl, Dansk Arbejdsgiverforening

Indvandringen til Danmark har totalt ændret karakter de senere år. Hvor det for bare få år siden var flygtninge, der dominerede indvandrerstrømmen, er de personer, der kommer til Danmark rejst hertil for at arbejde på de danske virksomheder. Det stiller en række nye krav til integrationen herunder ikke mindst til danskuddannelserne. Danskuddannelserne er et tilbud til udlændinge om at lære dansk den første tid, de opholder sig i Danmark.

Udviklingen er en konsekvens af den globalisering, der de senere år er sket på det danske arbejdsmarked, og som danske virksomheder jo er en del af

Samtidig er virksomheder i dag også nødsaget til at kigge efter kvalificerede medarbejdere uden for landets grænser, for virksomhederne ikke kan skaffe kvalificerede medarbejdere nok i dag inden for landets grænser.

De nye medarbejdere fra udlandet vælger at arbejde i Danmark i kortere og længere perioder eller at pendle til danske virksomheder for at arbejde.

På de fleste virksomheder tales der dansk. Der er derfor vigtigt, at nye medarbejdere fra udlandet lærer dansk hurtigt, og i mange tilfælde kan det være en fordel at kunne noget dansk, allerede inden man starter på jobbet. Risikoen for arbejdsulykker formindskes og nye medarbejdere kan allerede fra dag ét indgå i det sociale liv på virksomhederne med kollegerne og i lokalsamfundet. En god start leder til en god integration.

Den enkelte skal derfor påbegynde danskundervisningen allerede i hjemlandet eller fra første dag på arbejdspladsen. Adgangen til at påbegynde danskuddannelserne skal derfor være ansættelseskontrakten, der indgåes mellem den nye medarbejder og virksomheden. Sådan er det ikke i dag. Det er der flere eksempler på:

Virksomheder i det sydlige Jylland har de senere år beskæftiget et stigende antal af tyskere, der dagligt vælger at pendle til Danmark for at arbejde. Fordi de tyske pendlere ikke opfylder det nuværende krav om bopæl i Danmark, kan denne gruppe ikke deltage i danskuddannelserne, selv om de har behov.

Globaliseringen har også ført til, at behov og forudsætninger hos udlændinge for at deltage i undervisningen er langt mere varieret end hidtil. Det stiller nye krav om fleksibilitet, både når det drejer sig om indholdet, tilrettelæggelsen af undervisning og hvor undervisning skal afvikles.

Hvis ministeren vil forbedre integrationen på det danske arbejdsmarked så det kommer både medarbejdere og virksomheder til gavn, så skal hun garantere adgang til danskuddannelserne for alle på arbejdsmarkedet med et behov for danskundervisning og sikre, at danskuddannelser kan tilrettelægges og afholdes så fleksibelt, at både store og små virksomheder har mulighed for at sende medarbejdere på uddannelserne.

Bragt i ErhvervsBladet d. 29. maj 2008