Flere veje til unges uddannelse

Af direktør Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening

I stedet for hvert halve år blot at diskutere uddannelse i forhold til 95-procentmålsætningen, bør der anlægges et mere helhedsorienteret syn på, hvordan vi får de unge gennem systemet. Ligesom de unge er forskellige individer, bør midlerne til at nå uddannelsesmålsætningen også bestå af mange veje.

Når de børn, der efter sommerferien er begyndt i 4. klasse afslutter folkeskolen i 2015, så skal 95 procent af dem gå videre med en ungdomsuddannelse – enten i form af en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller på andre måder gå videre i uddannelsessystemet.

Det har regeringen fastsat som mål, og det er støttet af et bredt flertal i Folketinget.

Men de seneste tal viser ganske overraskende, at færre unge vil afslutte en ungdomsuddannelse, og af dette års 9. klasser vil kun 80 procent gå i gang med en ungdomsuddannelse.

Den umiddelbare reaktion fra en række aktører har været, at det er faretruende tal.

Men der er absolut grund til at slå koldt vand i blodet. Årsagen til at færre unge går i gang med en uddannelse er overvejende, at det i de senere år har været meget let at få et job som ufaglært. I det danske system er det sådant, at et job direkte fra folkeskolen ikke forhindrer skoletrætte unge i at få en uddannelse. Det kan faktisk bringe de unge, der har fået allergi mod tavler og skolekridt, tættere på både formel uddannelse og de kompetencer, som kan sikre dem et godt og langt arbejdsliv.

Jobmuligheder, gode lønninger og praktisk oplæring har medført at de unge er strømmet ind i virksomhederne. Danmark ligger endda på en 1. plads i OECD, hvis man sammenlægger unge i uddannelse med unge i beskæftigelse. Nok så vigtigt er, at disse unge, der går fra folkeskolen og direkte i job, ikke er tabte for videre uddannelse. Har de ikke lyst til at vende tilbage til det traditionelle uddannelsessystem, har vi inden for erhvervsuddannelserne udviklet muligheden for at blive voksenlærling, og det har allerede givet i titusindvis af ”ikke-helt-unge” en kompetencegivende uddannelse.

De barske kendsgerninger er, at der i de næste 20 år bliver færre erhvervsuddannede på grund af den demografiske udvikling og en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De private virksomheder er dybt afhængige af erhvervsuddannede medarbejdere og bakker derfor helhjertet op om regeringens og Folketingets arbejde for at få flere unge igennem en uddannelse.

Regeringens satsning på uddannelse er derfor relevant, og skal vi klare os i en stadig mere global konkurrence, så skal de danske unge have masser af uddannelse på højt niveau.

Ungdomsuddannelserne bygger oven på det fundament, som skabes i folkeskolen. Internationale undersøgelser viser, at den danske folkeskole taber alt for mange på gulvet, som efter ni-ti år er både skoletrætte og uden tilstrækkelige kundskaber til at gå videre i uddannelsessystemet.

Skal vi nå op i nærheden af 95-procentmålsætningen skal folkeskolen sikre, at næsten alle efter 9. eller 10. klasse er kvalificerede til at gå i gang med enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

En af de væsentligste udfordringer for uddannelsessystemet, før vi når helt op på 95 procent er, at udvikle et reelt supplerende tilbud om en erhvervsgrunduddannelse for de unge, der ikke er klar til de øvrige ungdomsuddannelser. Denne uddannelsesmulighed skal enten kvalificere til at vende tilbage til de traditionelle ungdomsuddannelser eller den kan være et solidt grundlag for en god start på arbejdsmarkedet.

Målet om flere veluddannede unge er godt. Men skal det nås, må uddannelsessystemet tilpasses. I mellemtiden kan vi glæde os over, at næsten alle unge, der ikke kan finde sig en plads i ungdomsuddannelserne, kan sikre sig værdifulde erfaringer på det danske arbejdsmarked som kan kvalificere til en tilbagevenden til uddannelsessystemet.

Bragt i Berlingske Tidende 8. september 2008