Fra arbejdsdreng til professor

Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, ellers bliver manglen på erhvervsuddannede en bremse for det danske arbejdsmarked. De unge skal have et bedre landkort over de mange veje i uddannelsessystemet.

Af direktør Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening

”Hvad kan jeg blive?” Sådan lød spørgsmålet på forsiden af en klassiker, der guidede flere generationer, når de skulle vælge uddannelsesretning efter folkeskolen.

Man i dagens Danmark er der ikke mange børn og unge, som får den nødvendige vejledning, når de skal vælge uddannelse efter 9. eller 10. klasse. Det er heller ikke alle, som bliver opmærksomme på, at vi har et uddannelsessystem, der hænger sammen fra bund til top, så man hele tiden kan bygge mere på. Man kan populært sagt begynde som arbejdsdreng og ende som professor.

Vi har først og fremmest brug for, at flere bliver opmærksomme på mulighederne for erhvervsuddannelserne.

Antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse vil falde med ca. 140.000 i de næste 20 år. Vi skal derfor have flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse, og vi skal fortælle de unge om de gode muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Vi skal f.eks. fortælle, at knap hver tredje af de der tog en erhvervsuddannelse i 1990, i dag har en videregående uddannelse. Samtidig skal det stå klart, at erhvervsuddannelserne også er et tilbud til dem, der måske er trætte af den rent teoretisk baserede skole og som lægger vægt på hurtigst muligt at komme ud i erhvervslivet.

Erhvervsuddannelserne tilbyder et fleksibelt arbejdsliv med god løn og beskæftigelse umiddelbart efter endt uddannelse. Det forekommer at være indlysende her i Danmark, men i international sammenligning er det usædvanligt, fordi mange andre lande kæmper med uddannelser, der ikke anerkendes på arbejdsmarkedet.

Vi har to hovedudfordringer, når det gælder om at sikre, at flere tager en erhvervsuddannelse.

For det første skal de stærke elever opleve, at uddannelsen imødekommer deres ønsker om hurtigt at opnå gode kvalifikationer, der peger mod spændende beskæftigelse eller videreuddannelse.

For det andet skal vi sikre, at langt flere får mulighed for at give sig i kast med en erhvervsuddannelse uden at blive slået ud af manglende evne til at kapere de skrappe krav, som stilles i en uddannelse, der skal føre frem til et job i en virksomhed, som skal klare sig i en stadig skarpere global konkurrence. Det stiller omvendt to andre krav til uddannelsessystemet. Dels skal folkeskolen sørge for, at flere besidder de nødvendige færdigheder efter 9. eller 10. klasse og dels skal vi udbygge mulighederne for målrettet uddannelse for dem, som skal rette op på manglende folkeskolekvalifikationer.

Mulighederne for videreuddannelse skal forbedres. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelserne skal indrettes således, at unge med en erhvervsuddannelse får direkte adgang til at fortsætte med en videregående uddannelse. Det betyder bl.a., at den praktiske erhvervserfaring og faglige viden, eleven har fået på erhvervsuddannelsen fuldt ud skal godskrives for den videregående uddannelse.

Hvis det politiske fokus flyttes over på de unge rollemodeller, der gennemfører en erhvervsuddannelse, og de der endda videreuddanner sig, vil det kunne motivere flere unge.

Arbejdsgiverne er enige i regeringens målsætning om, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men vi tror ikke, det sker ved at fokusere på statistiske målsætninger. I stedet skal der konkrete forbedringer til så uddannelseshjulene bliver smurt og kommer til at virke bedre sammen. Fleksibiliteten mellem uddannelserne skal være større, og der skal oplyses om mulighederne, så det bliver indlysende, at er talentet til stede, kan en arbejdsdreng blive professor.

Bragt i ErhvervsBladet 17. september 2008

KONTAKT
Publiceret:
17. september 2008